10 tjetjenske politifolk dræbt

10 politifolk fra den russiske republik Tjetjenien blev lørdag dræbt i et baghold i naborepublikken Ingusjetien.

Politifolkene kørte i en kolonne med seks biler, da de blev beskudt og angrebet med raketter af ukendte gerningsmænd, oplyser flere russiske nyhedsbureauer.

Den ene af bilerne brød i brand.

Der befandt sig 45 tjetjenske politifolk i de seks køretøjer. De var i Ingusjetien for at deltage i en operation mod militante islamistiske grupper.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen