Snigskytternes ofre fortæller

Blandt vidner i retssagen mod en af de to mænd, der anklages for at være ansvarlig for sidste efterårs mordorgie i den amerikanske hovedstad, er også de få ofre, som overlevede. Den anklagede opgav at forsvare sig selv.

Washington

Nævningene kæmpede forgæves for at skjule deres tårer, da de for anden dag i træk i den tæt pakkede retssal måtte lytte til båndoptagelsen af endnu en opringning til politiets alarmcentral.

Manden, der ringede på sin mobiltelefon fra en parkeringsplads uden for et byggemarked i Washingtons sydlige udkant, var så ophidset, at hans stemme knækkede over. I første omgang troede telefonvagten, at hun havde en kvinde i røret.

»Jeg står ved Home Depot på hovedvej 50. Hun er skudt i hovedet. Åh, min Gud,« råbte manden, inden hans ord smeltede sammen i høje skrig afbrudt af hulkende gråd. "Hun" var den tidligere marineinfanterists hustru, den 47-årige Linda Franklin, der sekunder forinden var blevet offer for snigskytterne, der sidste efterår spredte skræk og rædsel i og omkring den amerikanske hovedstad.

Den blot tre minutter lange båndoptagelse er et af de følelsesmæssige højdepunkter under den nu to uger lange retssag mod John Allen Muhammad ved tretten i Virginia Beach i staten Virginia. Han anklages for sammen med sin 18-årige ven, Lee Boyd Malvo, i løbet af tre uger at have myrdet 10 tilfældigt udvalgte mennesker.

Fotos af den dræbte

Nævningene slap ikke med båndoptagelsen, men måtte også se på billeder af Linda Franklins sår i hovedet og hendes lig på parkeringspladsen. De blev suppleret med enkemandens beretning om, hvordan han havde hørt et skarpt smæld og følt noget fugtigt på sin kind. Først senere opdagede han, at det var hustruens blod.

De to forsvarer protesterede gang på gang mod bevismaterialet, men forgæves. Dommer LeRoy Millette lyttede først til båndoptagelsen, inden han afsagde sin kendelse.

»En af de ting, der skal bevises, er, at der var terror i samfundet, og det antyder optagelsen,« sagde Millet.

Den 43-årige tidligere soldat Muhammad er formelt ikke anklaget for mordet på FBI-analytikeren Linda Franklin, men derimod for mordet fem dage tidligere på den 53-årige Dean Harold Meyers, der blev skudt ned, da han fyldte benzin på sin bil. Anklageren bruger imidlertid ikke kun de øvrige ni mord i Washington-området, men i alt 15 skudepisoder og drab som brikker i en stor og kompliceret mosaik. Enkelte af mordene fandt sted så langt borte som i staterne Alabama og Louisiana.

Det sker dels for at sammensætte et mønster i en sag, hvor der ikke foreligger nogen tilståelse og heller ikke kan føres øjenvidner, dels for at bane vejen for en dødsstraf, som i Virginia kan afsiges for flere mord inden for en tre-årig periode.

Indtil nu har anklagerne ikke fremlagt noget klart bevis for, at det var John Allen Muhammad, der havde fingeren på aftrækkeren ved i det mindste nogle af mordene. Derimod opbygges der langsomt og metodisk et mønster af indicier, der skal overbevise nævningene.

Tiltaltes bil set

Flere vidner har således fortalt, at de så det tiltalte par bil, en Chevrolet Caprice årgang 1990, i nærheden af flere af mordstederne. Andre har fortalt, at de så Malvo bøje sig over en døende kvinde for at stjæle hendes pung. Muhammad kommer hermed til at fremstå som den mystiske, smarte figur i baggrunden.

Hertil kommer et væld af tekniske beviser. I nærheden af en skole, hvor et af snigskytternes ofre slap med livstruende kvæstelser, blev der fundet en kuglepen. Den skal have DNA-spor fra Muhammad.

Det var ved den samme skole, at politiet fandt et spåkort med teksten: »Til dig, hr. betjent. Kald mig Gud.« Kortet lå blot 75 meter fra, hvor ofret blev ramt, og samme sted fandt politiet et patronhylster. Undersøgelser har vist, at det stammede fra den Bushman-riffel med kikkertsigte, som var i bilen hos de to mænd, da de en tidlig morgen blev overrumplet, sovende ved en benzintank.

Med til bevismaterialet hører også de stumper af projektiler, som blev fundet i ofrene. Mange af dem er så splintrede, at de er af begrænset værdi, men enkelte kan af teknikerne med sikkerhed føres tilbage til riflen, som Muhammad købte.

Sagen fik en uventet indledning, da den anklagede ved åbningen erklærede, at han ville fungere som sin egen forsvarer. Dommer Millette fastslog advarende, at det var en uklog beslutning, men han greb ikke ind. De to forsvarere blev henvist til et bord i baggrunden, hvorfra de kunne fungere som bisiddere.

Mens forsvarerne erklærede sig overrumplede, hævdede andre, at beslutningen kunne betragtes som udtryk for en perverteret form for logik. For en mand, der havde hersket over liv og død, kunne det næppe være noget problem at optræde som forsvarer.

Efter halvanden dag i retssalen kom Muhammad øjensynligt på bedre tanker. Hans to forsvarere overtog atter den utaknemmelige opgave. Siden da har den anklagede det meste af tiden siddet som en statue i retssalen.

Den tiltalte uberørt

Lige meget, hvor rystende og grusomme beretningerne om resultatet af snigskytternes ugerninger har været, har han lyttet uden så meget som at hæve et øjenbryn. Det meste af tiden støtter han hagen i sine hænder. En væsentlig del af det tekniske bevismateriale, vil først blive fremlagt senere under sagen, der ventes at strække sig over flere måneder. Inden det sker, er det et led i strategien, at demonstrere, at mordene var led i en plan om at sprede skræk og rædsel for derefter at afpresse regeringen 10 millioner dollars.

I den forbindelse er der med fuldt overlæg blevet spillet på nævningenes følelser med åbenlys effekt. I den forløbne uge har flere af dem grædt mere end én gang, mens andre i vantro satte hænderne for munden.

Linda og William Franklin var kørt til Home Depot for at købe de sidste småting til deres nye lejlighed. De havde netop fået en hylde kantet ind i deres lille bil, da det dræbende skud faldt.

Datteren Katrina blev ført som vidne for at fortælle, hvor vidunderlig en mor, hun havde haft. Da et billede af den dræbte blev vist på en stor TV-skærm, gemte den unge kvinde ansigtet i sit lange hår. William Franklin gik ud af retssalen, inden båndoptagelsen blev afspillet.

14-årig overlevede

Blandt vidnerne var også den nu 14-årige Iran Brown, der overlevede nedskydningen foran skolen, fordi det netop den dag var hans tante, som kørte ham i skole. Hun er sygeplejerske, og kørte drengen til det nærmeste hospital. På båndoptagelsen af hendes opringning hører man drengen klynke i smerte, mens hans tante opmuntrer ham med et »Du dør ikke«.

Betjente og præster, der fik opringninger fra snigskytterne, har også fortalt om deres oplevelser. Ingen af dem er endnu blevet bedt om at forklare, om det var Muhammads eller Malvos stemme, de hørte.

Lee Boyd Malvo er et par gange blevet ført ind i retssalen, så vidner har kunnet identificere ham. Sagen mod drengen, som Muhammad kalder "min søn", indledes næste mandag. Her lyder anklagen på mordet på Linda Franklin. Et nyt hold nævninge vil komme til at høre den samme rystende båndoptagelse og se de samme grusomme billeder.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen