Malaysia: Vestens kritiker nr. 1 på aktiv pension

Efter 22 år ved magten har Malaysias legendariske ministerpræsident, Mahatir Mohamad, givet magten videre.

Mange betragter ham fortjent som drivkraften bag det moderne Malaysia, en af Asiens rigeste nationer. Andre vil vælge at riste ham en minderune som Vestens kritiker nr. 1. Og sammenhængen og konflikten mellem de to synspunkter er indlysende.

Fredag trak Mahatir Mohamad sig tilbage som Malaysias ministerpræsident, 77 år gammel, efter 22 år på posten.

Månederne inden har været præget af stadigt skarpere udfald mod USA og mod jøderne. Tag blot denne salut fra Mahatir, affyret for et par måneder siden: »De (USA) respekterer ikke længere grænser, international lov og enkle, moralske værdier. Og nu taler de oven i købet om nye krige, anvendelse af militær og brugen af militær konflikt for at udskifte regeringer. De taler endog om at bruge atomvåben. Det er ikke længere blot en krig mod terrorisme. Det er reelt en krig for at dominere verden.«

Anden front mod terror

Med sin placering i Sydøstasiens hjerte er Malaysia en del af USA's såkaldte anden front i kampen mod international terrorisme. Og Malaysia støtter USA. Men splittet mellem de økonomiske, politiske og kulturelle bånd til USA, der i høj grad har medvirket til at skabe en af Sydøstasiens mest dynamiske økonomier, og sin position som den islamiske verdens leder, har Malaysia i årtier balanceret på en knivsæg.

Mahatirs regeringsparti har baseret sin magt på muslimerne. Og et muslimsk land kan ikke uden omkostninger være for gode venner med et USA, der er militært engageret i Mellemøsten. Men Mahatir har formået at holde balancen med sine følelsesladede, til tider næsten hadske udfald mod Vesten, samtidig med at han hjemme har skabt en politisk og etnisk stabilitet, der har aftvunget respekt.

Han har også klart understreget de problemer, som han ser som en trussel om en definitiv konfrontation mellem Islam og Vesten: At Vesten aldrig har forstået muslimerne, men opfører sig som »grådige krigsmagere, der vil styre verden«, og at de muslimske nationer derfor må opbygge militær styrke for at opfylde Koranens påbud om »at skabe frygt i deres fjenders hjerte«.

Mahatir har aldrig været bange for konfrontation. Uddannet som læge gik han ind i politik i 1964. Allerede fem år efter blev han ekskluderet af regeringspartiet UMNO, fordi han anklagede ministerpræsident Tunku Abdul Rahman for at negligere malayernes interesser. Det uddybede han i en bog "Det malayiske dilemma", hvis hovedtese var, at malayerne i årtier var blevet marginaliseret. Og han udfordrede dem, »fordi de apatisk accepterede deres rolle som en andenrangs gruppe«.

Bogen slog også den antivestlige tone an, som senere blev Mahatirs kendetegn. Den ramte så hårdt, at han blev genvalgt til parlamentet og udnævnt til undervisningsminister i 1974. Og ministerpræsident i 1981.

Den post har han konsekvent og målrettet brugt til at placere Malaysia som en af de asiatiske tigerøkonomier, men også til personligt at blive hovedtalsmanden for et nyt Asien, der turde udfordre Vesten. Hvad han i umiskendelig grad gjorde i den bog, han i 1995 skrev sammen med den japanske nationalist Shintaro Ishihara, der nu er Tokyos borgmester og en havkat i det politiske hyttefad i Japan.

»Asiens stemme«

"Asiens stemme" er skrevet som en provokerende dialog mellem de to politikere. Dens budskab om, at Asien igen vil blive stort, hvis det på trods af Vesten formår at bevare sine kulturelle og moralske værdier, gik rent ind på lystavlen også i de vestlige hovedstæder.

Intet under, at hans afgang skaber følelsesladede reaktioner blandt de asiatiske ledere, som ved afskeden med ham på de sydøstasiatiske landes seneste topmøde udtrykte håbet om, at han fortsat ville være der som rådgiver, hvis Sydøstasien møder problemer. Det behøver man næppe være i tvivl om.

Mahatir har selv sagt, at pensioneringen ikke vil gøre ham tavs. Og hans definitive afskedssalut om, at »arrogante jøder kontrollerer verden«, og at »muslimerne må bruge både hjerne og muskler til at bekæmpe dem«, er et skingert varsko om, at han længe endnu vil være på banen. Men også om, at han med sine stadigt mere ubeherskede tirader risikerer at sætte sin autoritet som Asiens og muslimernes fremmeste talsmand over styr.

Den ny ministerpræsident er Abdullah Ahmad Badawi, en tro, loyal og velopdraget følgesvend af Mahatir. Intet andet var muligt. Den tidligere viceministerpræsident Anwar Ibrahim, som alle troede skulle følge Mahatir, men som udfordrede ham, afsoner nu femte år af de ni års fængsel, han i 1999 - i det, mange kalder en juridisk farce - blev idømt for konspiration, korruption og homoseksualitet. Denne sag vil hvile som en skygge over Mahatirs politiske eftermæle.

tor.tolstrup@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen