Bush apellerer om mere tid i Irak

Ved optakten til valgkampen i USA må George W. Bush overvinde sin foragt for medierne, så han kan få en appel om mere tålmodighed ud til vælgerne. Med Irak som første punkt på dagsordenen bliver kampagnen inden valget om 367 dage vanskeligere for præsidenten.

Washington

George W. Bush har længe hævdet, at han udformer USA's udenrigspolitik uden at tage hensyn til meningsmålinger, eller hvad han med drivende hån i stemmen betegner som partipolitiske manøvrer.

Da præsidenten sent tirsdag kom ud fra sit ovale kontor for at holde en af sine sjældne pressekonferencer, gjorde han en undtagelse og erkendte, at udenrigspolitik, hvilket først og fremmest vil sige indsatsen i Irak, bliver afgørende for, om han lider faderens skæbne eller genvælges til en ny fireårig periode i Det Hvide Hus.

Der er kun et år og to dage til, at amerikanerne skal træffe denne afgørelse, og dermed vokser presset mod præsidenten. Vælgerne vil kræve konkrete resultater i Irak, og de vil forvente, at i det mindste en del af soldaterne vender hjem fra missionen, der er blevet længere og farligere end ventet.

Vælgerne vil også se beviser for, at de 87 mia. dollars, som Kongressen er på nippet til at bevilge, ikke blot forsvinder i et bundløst kar, eller måske endnu værre blot kommer præsidentens venner i industrien og ikke irakerne til gode.

Skal man vurdere præsidentens optræden under den tre kvarter lange konfrontation med ofte ubehagelige spørgsmål, har George W. Bush erkendt, at han står over for en vanskelig opgave.

Svarene kom ofte tøvende og ofte med lange pauser, og mere end en enkelt gang snublede præsidenten over sin egen forklaring. Han afslørede imidlertid samtidig, hvad der bliver et af hans væsentligste temaer under den valgkamp, som så småt er ved at komme i gang.

George W. Bush forklarede således, at han venter, at det amerikanske folk er tålmodigt, og at det vil være i stand til at skelne mellem partipolitik og virkeligheden. Det kunne dårligt opfattes som andet en bebudelse af, at kritik af hans ledelse vil blive afvist som ensidig og ubegrundet.

Næsten programerklæring

Det lød, som om præsidenten formulerede det måske første punkt i sit valgprogram, da han besvarede et spørgsmål om modsætningerne mellem regeringens påstande inden krigen og de manglende fund af masseødelæggelsesvåben.

»Jeg vil forsvare mine resultater på passende tid og sted, og det glæder jeg mig til. Jeg vil sige, at verden er mere fredelig og mere fri under min ledelse, og Amerika er mere sikker.«

Det var næppe noget tilfælde, at denne skitse til en programerklæring kom på den første pressekonference i næsten tre måneder. George W. Bush har ikke lagt skjul på sin foragt for medierne, og har flere gange forklaret, at han vil uden om det filter på gode nyheder fra Irak, som de skaber.

Nu synes præsidenten imidlertid at erkende, at medierne og ikke mindst pressekorpset i Det Hvide Hus, hvad enten han kan lide dem eller ej, kommer til at spille en central rolle under valgkampen.

Derfor stillede præsident Bush op til en af de pressekonferencer, som han bestemt ikke nyder. Det skete for at fortælle irakerne, at USA fører opgaven i deres land til ende og for at overbevise vælgerne om, at operationen vil blive afsluttet med succes, hvis de blot er tålmodige.

Efter at et fortroligt notat var sivet ud fra forsvarsminister Donald Rumsfeld, hvor der tales om en lang, hård kamp i både Afghanistan og Irak, var der samtidig brug for at rette op på skader, inden de blev for omfattende.

Skader som præsidenten gjorde værre, da han efter mandagens blodbad i Bagdad fik sagt, at jo mere succes USA har i Irak, jo mere ville »disse mordere« reagere.

Demokraterne måtte uundgåeligt spørge, hvor megen succes USA så kan holde til, og selv præsidentens republikanske partifæller vred sig. Nu lyder formuleringen da også, at terroristerne forsøger at ramme den succes og frihed, som USA skaffer det irakiske folk.

Hurtigt glemt mellemspil

Der er antageligt tale om et mellemspil, som hurtigt vil gå i glemmebogen, men det understreger, hvor vanskeligt George W. Bush kan få det, så længe Irak står øverst på dagsordenen. I det lange løb bliver der ingen vej udenom at svare på den stadigt skarpere kritik fra demokratiske rivaler. Kritikken kunne i første omgang afvises som upatriotiske, fordi krigen i Irak var et led i krigen mod terror. Det vil ikke være tilstrækkeligt, når angrebene nu koncentreres om indsatsen i Irak efter krigen.

Endnu alvorligere kan det blive, hvis Irak stiller alle andre temaer i baggrunden. Traditionelt er det økonomien, der dominerer valgkampe i USA, og George W. Bush var svært bevæbnet med statistikker, der viste forbedringer, da han trådte op på talerstolen. Han fik blot ikke et eneste spørgsmål om økonomien.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen