Nabolande tæt på ny krig

Forholdet mellem Etiopien og Eritrea bliver stadig mere spændt. Striden står om den grænsedragning, som blev fastlagt ved en fredsaftale i 2000.

Cape Town

Forholdet mellem nabolandene Etiopien og Eritrea er blevet mere og mere anspændt, efter at Etiopien har vægret sig ved at acceptere den nye grænsedragning mellem landene.

Eritrea kalder Etiopiens holdning »uansvarlig« og advarer om, at de to lande kan blive kastet ud i en grænsekrig endnu en gang.

En sådan udkæmpede de fra 1998 til 2000. Krigen kostede mindst 70.000 mennesker livet.

»Jeg har tidligere giver udtryk for, at fredsprocessen var på rette spor. Desværre står den stille lige nu,« siger Legwaila Joseph Legwaila, som repræsenterer FN's generalsekretær i de to lande.

Der er 4200 FN-soldater i en 25 kilometer bred stødpudezone mellem landene.

Striden, som udløste krigen i 1998, skyldtes, at grænsen mellem landene aldrig var blevet fastlagt nøjagtigt, og at der var forskellige opfattelser med hensyn til, hvorvidt det skulle være den koloniale grænse fra den italienske tid, som skulle gælde, eller om det skulle være den grænse, som var gældende i de årtier, da Eritrea var en etiopisk provins. Eritrea blev uafhængigt efter en lang befrielseskrig.

Enighed om aftale

Ved fredsaftalen i 2000 lovede begge lande, at de ville rette sig efter afgørelsen fra den grænsekommission, som indgik i fredsaftalen og har sæde i Haag. Løftet blev gentaget over for FN's sikkerhedsråd så sent som i fjor. Siden har Etiopien ændret toneleje.

Ministerpræsident Meles Zenawi affyrede den første salve i parlamentet i Addis Abeba.

»Denne ulovlige og uretfærdige grænsekommissions beslutning kan umuligt gennemføres, som det ser ud nu.«

Hvert forsøg på at tvinge Etiopien til at acceptere beslutningen vil blot øge spændingen mellem landene, siger han.

Prestigeværdi

Uenigheden gælder først og fremmest den omstridte by Badme, som i sin tid udløste grænsekrigen. I dag hører Badme under Etiopien, som vægrer sig ved at acceptere beslutningen om, at byen skal høre under Eritrea. Byen er en støvet udpost med 5000 indbyggere og har kun prestigeværdi.

At Etiopien vælger at slå fra sig nu skyldes, at Haag-kommissionen skulle til at opsætte grænsepæle mellem landene. Det arbejde er nu blevet udskudt.

Bundet til løftet

Sikkerhedsrådet har mindet Etiopiens regering om, at den er bundet til løftet om at ville rette sig efter grænsebeslutningen, både ifølge aftalen med Haag-kommissionen og ifølge fredsaftalen med Eritrea. Et forslag fra Etiopien om at etablere en ny grænsekommission, som skulle træffe beslutning om den omstridte grænse, er blevet afslået af Sikkerhedsrådet.

Etiopien har også foreslået en ny dialog med Eritrea om sagen, hvilket Eritrea har afvist.

Afrika-udvalget i Kongressen i USA har fremsat et lovforslag om at fjerne amerikansk bistand fra det land, som ikke retter sig efter grænsekommissionen.

FN har opfordret pressen i Etiopien til at lægge en dæmper på sit sprog, som organisationen finder provokerende, og fra Eritrea udtrykkes betænkeligheder med hensyn til den nærmeste fremtid.

Brud på aftalen

»Etiopiens uansvarlige holdning kan meget vel kaste regionen ud i en ny bølge af krig og konflikt. Det er et åbenlyst brud på fredsaftalen og grundprincipperne i folkeretten,« siger Eritreas udenrigsministerium i en skriftlige udtalelse. »Dertil kommer, at Etiopien fortsat besætter eritreisk område, hvilket har medført, at 65.000 mennesker er strandet i lejre under forfærdelige forhold,« hedder det videre i udtalelsen.

ola.sall@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen