Svenskere må bestille sprut hjem fra udlandet

Står det til EU-Kommissionen, skal svenskerne fremover kunne bestille alkohol hjem direkte fra udenlandske butikker.

EU-Kommissionen kræver ifølge det svenske nyhedsbureau Direkt, at Sverige fjerner forbuddet mod, at svenske forbrugere ikke må importere alkohol til privat brug via udenlandske mellemhandlere.

Den svenske regering, som nu har to måneder til at reagere på Kommissionens krav, har forsvaret forbuddet med hensynet til folkesundheden. Men Kommissionen mener, at det mål kan opnås med andre midler og understreger, at Sverige med sit forbud begrænser varernes fri bevægelighed inden for EU.

Men en lempelse af forbuddet vil svenskerne ifølge EU-Kommissionens talsmand for det indre marked, Jonathan Todd bl.a. opnå mulighed for at få sendt vinen direkte hjem til privatadressen, hvis de under en ferie i Sydeuropa har besøgt en vingård og ønsker at tage nogle flasker vin med hjem. De slipper dog ikke for at betale de svenske afgifter ved importen.

Hvis Sverige ikke reagerer på EU's krav, risikerer den svenske stat at blive indbragt for EF-domstolen.

lene.andersen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen