18-årig kvinde fri efter otte år i en garage

En 18-årig østrigsk kvinde er undsluppet otte års fangenskab i en garage nær Wien. Kvinden forsvandt i 1998 på vej til skole. Dengang var hun 10 år gammel.

Østrigs mest sensationelle bortførelse ser ud til at have nået sin afslutning. Det skete, da en 18-årig kvinde onsdag eftermiddag dukkede op i landsbyen Strasshof i det østlige Østrig og meldte sig til politiet med ordene: - Jeg er Natascha Kampusch.

Senere forlød det, at den formodede bortfører har begået selvmord.

Tilbage i 1998 forsvandt en 10-årig pige ved samme navn sporløst på vej til skole i en forstad til Wien.

Ifølge den foreløbige politirapport har de pårørende bekræftet, at der er tale om den samme person.

Aflukket garage

Kvinden har fortalt politiet, at hun har været holdt indespærret i en aflukket garage ikke langt fra, hvor hun i sin tid blev bortført. Hun har haft adgang til tv og aviser, og hendes bortfører har også gået ture med hende i lokalområdet.

Østrigsk politi iværksatte en storstilet jagt landet over på en 44-årig ugift mand ved navn Wolfgang P., der menes at stå bag både bortførelsen og den årelange indespærring. Politiet meddelte senere, at den formodede gerningsmand begik selvmord onsdag aften ved at kaste sig ud foran et tog.

Flere vidner har fortalt politiet, at de så en bil køre væk i høj fart, da den 18-årige kvinde kom imod dem nær det sted, hvor hun erklærer, at hun har siddet indespærret. Denne røde BMW blev senere fundet efterladt i en parkeringskælder.

Kælder med mange formål

Politiet kunne i Wolfgang P.'s hjem konstatere, at der var en garage, som blev brugt til "mangeartede formål". Der var også et bygget kammer på tre gange fire meter, hvor Natascha Kampusch tilsyneladende blev holdt indespærret.

Politiet forklarer pigens manglende modstand mod sin bortfører med, at hun tilsyneladende har udviklet et voldsomt "Stockholm-syndrom". Det er en psykologisk tilstand, hvor ofre får så stor sympati for deres bortfører, at de ikke forsøger at undslippe.

Chefen for Wiens kriminalpoliti, Herwig Haidinger, siger til det østrigske nyhedsbureau APA, at "Kampusch-sagen ser ud til at have fået en lykkelig afslutning", men at politiet dog stadig vil afvente en dna-test, før man er "100 procent sikker".

- Hun var kridhvid, da hun blev fundet. Det så ud som om, at hun ikke havde været ude i dagslys i lang tid, men hun var veltalende og kunne både skrive og læse, sagde Haidinger på et pressemøde.

/ritzau/APA

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.