Tysk politi: Efterlyst terrorist er nok flygtet til Libanon
Tysk politi optrapper nu eftersøgningen efter en terrormistænkt libaneser, der sammen med en varetægtsfængslet landsmand skal stå bag mislykkede bombeangreb på tyske regionaltog i slutningen af juli.
Eftersøgningen vil blive intensiveret i udlandet ved hjælp af et nyt efterlysningsfoto, meddelte forbundskriminalpolitiets chef, Jörg Ziercke, onsdag.
Efter det mislykkede anslag skal de to være fløjet til Istanbul. Og mens den ene siden vendte tilbage, og lørdag blev anholdt i Kiel, skal den anden nu være flygtet til Mellemøsten.
Politiet tilbageviser medierapporter om, at den efterlyste 20-årige libaneser skal være flygtet til Danmark.
/ritzau/