Hollandsk milliardær efterlader 15 mia. kr.

Berømt og kreativ hollandsk forretningsmand efterlader en formue på omkring 15 mia. kr. og slotte i både Holland og Skotland.

Bruxelles

Den hollandske forretningsmand, multi-milliardær og naturforkæmper, Paul Fentener van Vlissingen, er død i en alder af 65 år.

Hollænderen var god for en formue på omkring 15 mia. kr., og han rangerede som nummer fire på listen over de 500 rigeste personer i Holland.

Fentener van Vlissingen stod fra 1984 i spidsen for familievirksomheden, SHV, der er aktiv i olie- og gasindustrien samt i handel med blandt andet metal. I løbet af 10 år lykkedes det for den dygtige forretningsmand at fordoble indtjeningen og skabe sig selv en position som en af Europas rigeste mænd. Familievirksomheden beskæftiger i dag 30.000 ansatte i 25 lande.

Efter 14 år i familievirksomheden trak han sig mere i baggrunden som bestyrelsesformand, og i de seneste år var Fentener van Vlissingen mest beskæftiget med velgørenhed, og gennem en fond drev og styrede han blandt andet 10 nationalparker i syv afrikanske lande. Forretningsmanden grundlagde også en kræft-fond. Fentener van Vlissingen døde selv af kræft i denne uge.

Mange andre talenter

Den hollandske milliardær, der var tæt på de kongelige familier i både Storbritannien og Holland, boede i mange år på sit store gods i Skotland, men kort før sin død vendte han tilbage til sit slot i Holland. Ifølge britiske medier var Paul Fentener van Vlissingen den største udenlandske jordbesidder i Storbritannien. Han havde også et hus i London, flere farme i Afrika samt en større yacht i Middelhavet.

Han udråbte det som sin mission at give noget tilbage til naturen efter årtier med industriens miljøødelæggelser, som han selv indrømmede, at hans egen familievirksomhed gennem ni generationer havde medvirket til.

Fentener van Vlissingen viste gennem årene, at han også havde mange andre talenter. Han var både forfatter, jæger, fotograf og tog sine ansatte med på besøg hos Dalai Lama, ligesom han stod i spidsen for flere store kongresser om kunst, videnskab og økonomi.

Han viede i det hele taget en stor del af sit liv til at kæmpe for naturen og fredning af naturskønne områder. Han har selv oplyst, at han gennem årene har doneret 750 mio. kr. til miljøprojekter og andre godgørende formål.

"Min generation burde skamme sig over den tilstand, som vi giver vores planet videre i," sagde han for nylig.

Ifølge hollandske medier blev Fentener van Vlissingen skilt fra sin kone for nogle år siden. Han efterlader sig to døtre, ligesom milliardærens bror også er at finde blandt arvingerne.

jesper.kongstad@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.