Statsminister ønsker Libanon-konference i Sverige
Statsminister Göran Persson har planer om at arrangere en konference i Sverige, som kan bidrage til genopbygningen i Libanon og mindske nøden i landet.
Over telefonen diskuterede Persson tirsdag sin plan med Libanons premierminister, Fouad Siniora, som reagerede positivt på idéen.
Ifølge Persson er Siniora især fortvivlet over den humanitære situation, som i særlig grad rammer børn og ældre.
Statsministeren sagde, at han ikke har talt med Israel om sit initiativ.
Sveriges kontakter med Israel forværredes for nogle år siden, da premierminister Ehud Barak trådte tilbage.
Det er svært at tale med mennesker, som ikke er interesseret i, hvad man har at sige, sagde Persson.
/ritzau/