Arabiske udenrigsministre mødes med krav om våbenhvile
Udenrigsministre fra arabiske lande mødes mandag til et hastemøde i Libanons hovedstad, Beirut, med henblik på at presse på for en våbenhvile mellem Israel og den militante Hizbollah-milits.
- Mødet er et led i bestræbelserne på at få bragt de militære operationer til afslutning og finde frem til overordnede politiske rammer for at løse den nuværende krise i Libanon, hedder det i en erklæring fra det egyptiske udenrigsministerium.
Mødet mellem de arabiske udenrigsministre finder sted, efter at medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd søndag ikke kunne nå til enighed om en løsning på konflikten i Libanon.
/ritzau/