Israelske kampfly bomber veje mod Syrien
Israelske kampfly gennemførte natten til mandag adskillige luftangreb i det østlige Libanon, oplyser israelsk radio og libanesisk politi. Der var umiddelbart ingen meldinger om døde eller sårede ved angrebene.
Målet for bombardementerne var veje mellem Libanon og Syrien.
Vejen mod grænseposten Masnaa blev bombet ved to israelske angreb, og vejen fra Bekaa-dalen til Syrien blev ligeledes ødelagt. Samme skæbne led vejen mellem grænsebyen Baalbek og den centrale del af Libanon.
/ritzau/