5 af 10 svenske atomreaktorer ude af drift
Statens Kärnkraftsinspektion (SKI) i Sverige indledte torsdag en undersøgelse af de sikkerhedsrapporter, som ledelserne på atomkraftværkerne ved Forsmark, Oskarshamn og Ringhals havde indleveret.
Der blev ikke truffet nogen beslutning om at lukke yderligere reaktorer ud over de fire, der er blevet lukket på grund af hændelsen på Forsmarkværket 25. juli. Atomkraftværket nord for Stockholm var uden strøm i 20 minutter.
Halvdelen af de 10 svenske atomreaktorer nu er ude af drift. Fire er lukket ned på grund af hændelserne på Forsmark-værket. Det gælder Forsmark 1 og 2 samt Oscarshamn 1 og 2, mens Ringhals 4 er lukket som følge af det årlige eftersyn.
/ritzau/