Minister: Israel skal bruge to uger mere
Et højtstående medlem af den israelske regering sagde tirsdag, at den israelske hær skal bruge omkring to uger til at gennemføre en udvidet offensiv mod Hizbollah i Libanon.
- Jeg regner med, at den tid som hæren har brug for til at gennemføre jobbet med at fjerne Hizbollah - og dermed mener jeg det område, hvor vi taler om indsættelse af en international styrke - vil være på mellem 10 dage og to uger, sagde den israelske trafikminister Binyamin Ben-Eliezer, som er tidligere forsvarsminister.
Ministeren fremsatte udtalelsen til den israelske hærs radio, efter at regeringen kort forinden havde godkendt en fortsat offensiv i Libanon.
/ritzau/