Israel opstiller Patriot-raketter
Israel vil opstille Patriot-raketter nær Tel Aviv. De skal skyde eventuelle langtrækkende Hizbollah-raketter ned, oplyste hæren fredag.
Israels egne Arrow-missiler vil også blive opstillet omkring den israelske storby.
Af store byer har Hizbollah hidtil kun været i stand til at ramme Haifa i det nordlige Israel.
Der er allerede opstillet Patriot-raketter i den nordlige del af landet, men de hundredvis af raketter, som Hizbollah har affyret, har været så små, at det amerikansk fremstillede anti-raket-system ikke har kunnet stille noget op over for dem.
/ritzau/