Hizbollah beder om våbenhvile
Libanons militante Hizbollah-bevægelse bad onsdag om øjeblikkelig våbenhvile og forhandlinger om fangeudveksling med Israel.
- Den libanesiske regerings standpunkt er at etablere en omgående og fuldkommen våbenhvile og at indlede forhandlinger om en fangeudveksling, sagde Mohamad Raad, der er leder af Hizbollahs 14 mand store gruppe i Libanons parlament.
- Alt andet end det er ikke acceptabelt, sagde han i en udtalelse.
Umiddelbart inden var repræsentanter fra 15 lande på en konference i Rom blevet enige om en sluterklæring, hvor de lover at "handle omgående for med største hast at opnå en våbenhvile", men ikke direkte opfordrer til øjeblikkelig våbenhvile i den blodige konflikt.
/ritzau/AFP