Hizbollah: Nu angriber vi syd for Haifa
Chefen for Hizbollah-militsen, Sayyed Hassan Nasrallah, sagde natten til onsdag, at hans folk fremover vil sende raketter mod israelske byer syd for Haifa.
- Vi går ind i en ny fase i denne konfrontation. Fasen, hvor vi angriber længere end Haifa, sagde Nasrallah i en tv-transmitteret tale.
Hizbollah har i dagevis bombarderet Haifa, Israels tredjestørste by, med raketter.
Israel har gentagne gange sagt, at Hizbollah formodentlig har langtrækkende raketter på lager, der er i stand til at ramme landets kommercielle hovedstad Tel Aviv, og som måske endda kan nå den sydlige by Beersheva.
Nasrallah tilføjede, at militsen ikke vil acceptere nogen form for "ydmygende" betingelser for en våbenhvile.
/ritzau/