Israel har indtaget positioner i Sydlibanon
Israelske soldater "har i de seneste dage holdt positioner i to libanesiske landsbyer tæt på Israels nordlige grænse", sagde en militærtalsmand lørdag til det franske nyhedsbureau AFP.
En talsmand for FN-styrken UNIFIL, der overvåger grænseområdet mellem de to lande, sagde at de israelske styrker har været i landsbyerne Marwaheen og Maroun al-Ras i tre dage.
- Men det er ikke en massiv styrke, sagde talsmanden, Milos Strugar.
Israelske styrker har gennemført en række mindre angreb med landstyrker i det sydlige Libanon, siden den militante, shiamuslimske gruppe Hizbollah tog to israelske soldater til fange 12. juli.
/ritzau/AFP