To britiske journalister løsladt i Libanon
Libanesisk politi oplyste torsdag, at det havde løsladt to britiske tv-journalister efter en kortvarig anholdelse.
Umiddelbart inden havde en libanesisk sikkerhedsofficer sagt, at de to briter var bortført af Hizbollah-militsen.
De to tv-journalister blev kørt væk af politiet, efter der udbrød håndgemæng da de filmede libanesiske flygtninge i hovedstaden Beirut, oplyser politiet. De arbejder for den britiske tv-kanal GMTV.
/ritzau/