Kilde: Hizbollah bortfører to udenlandske journalister
Hizbollah-militsen har bortført to udenlandske tv-journalister og deres to libanesiske assistenter i Beirut, oplyser en libanesisk sikkerhedsofficer til det franske nyhedsbureau AFP.
Det sker på baggrund af mistanke om spionage, siger sikkerhedsofficeren.
- Holdet filmede nær Sanayeh-parken, da personer med tilknytning til Hizbollah pågreb dem for mistanke om spionage, siger han.
Der var ingen oplysninger om de to udenlandske journalisters nationalitet eller hvilke medier, de arbejder for.
Libanesisk politi og soldater ankom til stedet umiddelbart efter bortførelsen og efterforsker nu sagen, sagde sikkerhedsofficeren.
/ritzau/