Israel vil fortsætte landoperation i Libanon
Den israelske hær vil fortsætte sin landoperation i Libanon, selv om to israelske soldater onsdag blev dræbt, citerede tv-stationen Channel 2 hæren for at sige.
Den israelske hær meddelte tidligere onsdag, at de to soldater blev dræbt under kampe i Sydlibanon imod Hizbollahmilitsen.
Ni soldater blev såret.
Tidligere rapporterede arabiske medier, at tre israelske soldater skulle være dræbt under kampene, der opstod, da israelske soldater trængte ind over den israelsk-libanesiske grænse og angreb Hizbollah-stillinger.
/ritzau/