Israelske granater rammer to FN-poster
To israelske artillerigranater ramte onsdag eftermiddag en FN-post i det sydlige Libanon, hvor FN's fredsbevarende styrker holder til. 36 civile havde søgt tilflugt i lejren, da granaten slog ned, men ingen kom noget til, og granaterne forårsagede udelukkende materiel skade, oplyser en talsmand for FN's styrker i området, UNIFIL.
Der har gennem hele onsdagen været heftige kampe mellem Hizbollah-militsen og den israelske hær i det område, hvor FN-basen ligger.
Samtidig eksploderede yderligere en israelsk granat i en anden FN-post, ligeledes i det sydlige Libanon i byen Naqoura. Heller ikke ved den lejlighed kom nogen personer noget til, siger talsmanden.
I 1996 beskød et israelsk kampfly UNIFIL's base i landsbyen Qana. Dengang blev 106 civile dræbt.
/ritzau/