Avis: Mladic gemte sig i Beograd indtil i januar

Den krigsforbrydersigtede bosnisk-serbiske general Ratko Mladic skjulte sig i Serbiens hovedstad Beograd helt frem til januar i år, skrev den serbiske avis Politika onsdag.

Oplysningen stammer fra en kilde, som har set anklageskriftet mod 10 personer, der er sigtet for at have hjulpet ham med at skjule sig.

I anklageskriftet står adresserne på en række lejligheder i Beograd, hvor den tidligere hærchef angiveligt har gemt sig fra midten af 2002 til januar i år.

- Det drejer sig om fem eller flere lejligheder i (bydelen) Ny Beograd, og de personer, der hjalp Mladic, betalte huslejen og gav ham mad, sagde kilden til Politika.

Lejlighederne var "relativt beskedne" boliger med en husleje på op til 400 euro (3000 kroner) månedligt. Ny Beograd er et tæt bebygget område med høje boligblokke, der blev bygget i 1960'erne.

Mladic er anklaget for folkedrab og andre krigsforbrydelser under krigen i Bosnien, herunder også massakren i Srebrenica, hvor omkring 8000 ubevæbnede muslimer blev dræbt. EU kræver, at Serbien udleverer ham til retsforfølgelse ved krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien som betingelse for at genoptage forhandlingerne om tættere samarbejde mellem Serbien og EU.

EU har foreløbig suspenderet forhandlingerne med Serbien, fordi den serbiske regering ikke overholdt den fastsatte tidsfrist for udlevering af Mladic. Det fik mandag premierminister Vojislav Kostunica til at rejse til Bruxelles, hvor han fremlagde en såkaldt "handlingsplan" for tilfangetagelsen af Ratko Mladic.

Tidligere på året svirrede det med rygter om, at serbisk politi var lige i hælene på Mladic og sågar at regeringen forhandlede med den tidligere hærchef om betingelserne for overgivelse, men hver gang har det vist sig at være falsk alarm.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.