Politiet undersøger uafhentet lig fra togbomber

Indisk politi efterforsker nu det eneste uafhentede lig efter sidste uges bombeangreb mod flere tog i den indiske storby Mumbai.

Det sker, efter at en næsten ukendt gruppe har sagt, at et af dets medlemmer blev dræbt i attentatet.

Politiet er dog i tvivl om, hvor meget lid der skal fæstes til "tilståelsen" fra Lashkar e-Qahhar om, at denne gruppe står bag det velplanlagte angreb den 11. juli, der dræbte 182 og sårede flere end 800. Gruppen siger, at den vil fremlægge videobeviser, der dokumenterer dens påstand.

- Et lig er endnu ikke blevet identificeret og ligger i lighuset. Vi ved ikke, om han er en af terroristerne, så vi er i gang med at undersøge det, siger en kilde i politiet til det franske nyhedsbureau AFP.

I en e-mail til den private tv-station Aaj Tak advarer gruppen om yderligere angreb på historiske bygninger i Indien eller steder med tilknytning til regeringen.

- Vi er muslimer. Vi lyver aldrig, hedder det i e-mailen, der er forfattet på et hjælpeløst engelsk og underskrevet Abu Mahaz, der hævder at være talsmand for gruppen.

Det hedder videre i mailen, at et medlem af gruppen er død, men at "alle de resterende 15 mujahediner er i fuldstændig sikkerhed og fejrer missionens succes, mens de forbereder sig på deres næste mission."

Gruppen beskylder regeringen for at "udnytte" muslimer, men kommer ikke nærmere ind på, hvad de mener med anklagen.

Eksperter tvivler på, at e-mailen er ægte, fordi den blev sendt under navnet "John Smith" - et navn, som det er usandsynligt at militante islamister vil benytte.

Politiet har sporet mailen til byen Indore i provinsen Madhya Pradesh i den centrale del af landet.

- Den er højst sandsynligt afsendt fra en internetcafé, og vi må finde ud af, om afsenderen kan identificeres, siger en højtstående politimand, der dog ikke vil udelukke, at e-mailen kan være et rent fup.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.