Mange dræbt i nye bombeangreb i Libanon

De israelske bombeangreb i det sydlige Libanon fortsatte onsdag morgen med uformindsket styrke.

Mindst 45 civile blev dræbt, da 10 huse kort før daggry blev bombet i landsbyen Srifa og i den østlige del af landet ved den sydlige havneby Tyre, sagde lokale indbyggere til det franske nyhedsbureau AFP.

- Kampfly og helikoptere gennemførte en række angreb, der varede to timer. Angrebene var rettet mod det samme område i Srifas centrum, visse dele af det er helt ødelagt, sagde en af indbyggerne i telefonen til AFP.

Samtidig krydsede israelske landstyrker grænsen til Libanon for at udføre præcisionsangreb mod Hizbollahs forposter, oplyste den israelske hær.

En talsmand afviste, at angrebene skulle være starten på en større landoffensiv, men hæren vil ikke udelukke, at det kan komme på tale at sende et større antal landstyrker ind over grænsen til det Libanon, som man rømmede i 2000. Da havde Israel holdt det sydlige Libanon besat i 22 år.

Tirsdag sagde USA's præsident, George W. Bush, at det er Syriens præsident, Bashar al-Assad, der er direkte ansvarlig for den ustabile situation i Libanon.

- Præsidenten mener ikke, at præsident Assad gør, hvad han kan for at skabe stabilitet. Det kan han gøre ved at holde op med at huse terrororganisationer og tillade folk at udføre terrorhandlinger, eller i det mindste planlægningen af dem, på sin jord, sagde talsmand for Det Hvide Hus Tony Snow.

Bushs besked til Assad kom få timer efter, at israelske kampfly bombede fire lastbiler fyldt med våben fra Syrien. Ifølge den israelske hær havde kolonnen kurs direkte mod Hizbollahs stillinger i Libanon, men en korrespondent fra nyhedsbureauet AFP, der ankom til stedet kort efter bombeangrebet, fastslog, at lastbilerne transporterede mad og medicin.

Tirsdag var også dagen, hvor Israels premierminister, Ehud Olmert, slog fast, at den israelske offensiv i Libanon imod Hizbollah-militsen fortsætter, indtil Hizbollah frigiver de to israelske soldater, som militsen bortførte for en uge siden.

Senere på dagen sagde Israels vicepremierminister, Shimon Peres, at Israel ikke har nogen planer om at angribe Iran og Syrien, selv om man mener, at de to lande er medskyldige i konflikten i Mellemøsten.

Også det nordlige Israel blev atter beskudt med Hizbollah-raketter tirsdag. Sidst på eftermiddagen blev en israeler dræbt, da en byge af raketter ramte byen Nahariya og andre steder i Nordisrael. Også Haifa blev beskudt flere gange i løbet af dagen. Der blev ikke meldt om ofre i Haifa, hvor otte israelere søndag blev dræbt af raketter.

Under det én uge lange væbnede opgør har over 250 mennesker mistet livet. På nær 29 er alle ofre civile.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.