Libanon opfordrer til våbenhvile
Libanons premierminister, Fuad Siniora, opfordrede lørdag til en øjeblikkelig våbenhvile, så Israels "kollektive afstraffelse" af det libanesiske folk kan stoppes.
Siniora sagde samtidig, at de israelske angreb har forvandlet Libanon til et katastrofeområde, der har behov for international hjælp.
- Vi opfordrer til en øjeblikkelig våbenhvile, støttet af FN, sagde Siniora ved et pressemøde i Beirut.
- Jeg erklærer i dag Libanon for en katastrofezone, der har behov for en omfattende og hurtig arabisk plan... og appellerer til vore venner i verden om at haste til med hjælp, sagde Siniora.
/ritzau/