SAS-fly klar til at evakuere danskere

De danskere, der selv har fundet vej over grænsen fra Libanon til Syrien, kan komme hjem med fly i løbet af natten til søndag, oplyser Udenrigsministeriet. Israelske kampfly affyrer raketter ved den libanesisk-syriske grænse.

Et SAS-fly bliver lørdag aften sendt fra Danmark til Damaskus for at hente de omkring 75 danskere, der selv har bevæget sig over grænsen fra Libanon til Syrien. De kan ventes hjem i løbet af natten til søndag.

Israels militær sagde lørdag, at det kun har gennemført bombeangreb på libanesisk territorium og ikke i Syrien.

Udtalelserne faldt efter rapporter om, at israelske kampfly lørdag affyrede fire raketter mod en grænseovergang ved den libanesisk-syriske grænse.

- Det er meget vigtigt at forstå, at vi kun har rettet angreb mod broer og adgangsveje i Libanon. Vi har ikke bombet inde i Syrien, sagde en talskvinde for Israels hær.

En syrisk embedsmand afviste også, at syrisk territorium er blevet angrebet.

- Ingen syriske installationer, hverken militære eller civile, er blevet angrebet noget sted i landet, sagde embedsmanden.

Danskere må være tålmodige

De øvrige omkring 2300 danskere i Libanon må foreløbig væbne sig med tålmodighed, selv om Israel har givet Danmark en garanti om at hjælpe de strandede danskere ud af Libanon. Det er endnu for usikkert at få arrangeret køretøjer ud af Libanon.

Udenrigsministeriet er blevet kontaktet af 2300 danskere, der befinder sig i Libanon, men der kan ifølge kontorchef Uffe Wollfhechel fra Udenrigsministeriets Borgerservice sagtens være endnu flere danskere i det bomberamte land.

Sådan lød det på et pressemøde i Udenrigsministeriet lørdag eftermiddag.

Situationen i det sydlige Libanon er også så kaotisk, at danskerne dér rådes til at blive indendøre.

Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller (K), har lørdag talt med den israelske udenrigsminister, der har lovet at hjælpe med evakueringen af danskeren.

Den israelske ambassadør i Danmark har også været indkaldt til møde i Udenrigsministeriet.

Det var lørdag eftermiddag ikke muligt at sige noget om, hvornår en evakuering af danskerne i selve Libanon kan begynde, lød det fra Udenrigsministeriet.

EU-lande klar til at evakuere

Danmark er ikke alene om at forsøge at få sine strandede statsborgere ud af et stadig mere uroligt Libanon.

Storbritanniens udenrigsministerium giver britiske statsborgere besked på at holde sig klar til at tage af sted "med kort varsel".

Den franske regeringen var længe om at gå i gang med at planlægge evakuering, men premierminister Dominique de Villepin siger nu, at "skibs- og flyfaciliteter, både civile og militære" vil blive stillet til rådighed for franskmænd, der ønsker at blive evakueret fra Libanon.

Grækenland forbereder sig på at evakuere 50 grækere fra landet. Et fly fra Olympic Airline er parat til at flyve til Syriens hovedstad, Damaskus, for at samle grækerne op, hedder det i en erklæring fra det græske udenrigsministerium.

I alt syv udlændinge har mistet livet i de seneste dages kampe.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.