Rapport: Tsunami-indsats burde have været bedre

Det var lokale og nationale aktører, der ydede den første og vigtige indsats i kølvandet på den tsunami, der ramte landene ved Det Indiske Ocean den 26. december 2004.

Men deres indsats blev i det store hele overset af de internationale donorer og organisationer, der havde travlt med at profilere deres egen indsats og sende internationale nødhjælpsarbejdere ind i stort tal, fremgår det af en ny rapport: Tsunamien og historiens største katastrofeindsats.

Ifølge rapporten, der er udarbejdet af en international Tsunami-evalueringskomité, sendte organisationerne ofte folk uden tilstrækkelige erfaringer, lokalkendskab og sprogkundskaber til katastrofeområdet.

Komitéen, som både FN-organisationer, private organisationer og donorer, heriblandt Danmarks statslige bistandsorganisation, Danida, deltog i, vurderer, at presset for at bruge penge på en synlig måde var stort og modarbejdede brugen af lokal og national kapacitet.

Og der var rigtig mange penge at bruge. For ikke alene var tsunamien med 227.000 dødsofre en af de største naturkatastrofer i nyere tid.

Reaktionen på katastrofen var også historisk.

I løbet af få måneder blev der rejst 13,5 milliarder dollar (79,5 milliarder kr.) til katastrofe- og genopbygningsindsatsen blandt regeringer og private bidragydere.

Aldrig før har så mange reageret så hurtigt og så generøst på en naturkatastrofe. Det bekræfter, at "almindelige" mennesker gerne vil hjælpe mennesker i nød.

Det enorme beløb og den hurtige reaktion gjorde det ifølge rapporten muligt hurtigt at dække de mest akutte behov og hurtigt at give de overlevende håb og tro for fremtiden.

Men de enorme bidrag sætter en tyk streg under, at det ikke udelukkende er behov, der afgør, hvordan bistandsmidler bevilges og bruges. Indsatsen svarer til, at der blev givet 7.700 dollar (45.347 kr.) for hver person, der blev berørt af tsunamien.

Det står i skærende kontrast til de 4 dollar (23,56 kr.) pr. berørt person, som det internationale samfund kunne afse efter oversvømmelserne i Mozambique i 2000 og 2001.

Bidragene var ifølge rapporten ofte ikke baseret på en konkret vurdering af behov. Især regeringsbidrag var i højere grad baseret på politiske overvejelser og på mere eller mindre tilfældig omtale i medierne end på faktiske behov.

Donorer og internationale hjælpeorganisationer sørgede heller ikke i tilstrækkelig grad for, at brugen af de bevilgede midler kunne følges.

Der er til gengæld ikke noget, der tyder på, at de mange penge til tsunamiindsatsen har betydet færre penge til andre katastrofer.

Men hvis nogle af dem var blevet omdirigeret til andre katastrofer, kunne de have gjort mere gavn. F.eks. måtte Verdensfødevareprogrammet, WFP, halvere sine rationer i Sudan, samtidig med at der var rigeligt med penge til tsunamiindsatsen.

De mange penge til tsunamiofrene gav imidlertid også problemer, da en masse nye humanitære aktører - med for få erfaringer og for lidt ekspertise - blev blandet ind i nødhjælpsarbejdet.

Samtidig kastede erfarne nødhjælpsorganisationer sig ud i typer af genopbygning, der ligger uden for deres normale arbejdsfelt.

Så selv om der de seneste 10 år er taget adskillige initiativer for at forbedre det humanitære beredskab, var tsunamiindsatsen præget af mange af de samme problemer, som plagede indsatserne i Rwanda, Kosovo og efter orkanen Mitch.

Står det til rapportens forfattere er det derfor ikke nok at bede aktørerne om at rette ind.

Der er brug for et internationalt system, der tvinger donorer og organisationer til at leve op til principperne for godt humanitært donorskab og humanitær bistand, hedder det i rapporten, der har to hovedformål: At forbedre beredskabet over for og indsatsen ved naturkatastrofer og at sikre, at hjælpeorganisationerne fremover bliver bedre til at rapporterede tilbage om indsatsen både over for donorer og berørte befolkningsgrupper.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.