Bush mødtes først med russiske ngo'er
USA's præsident, George W. Bush, lagde ud med at møde lederne af russiske ngo-organisationer umiddelbart efter sin ankomst fredag til Ruslands næststørste by, Skt. Petersborg, hvor han deltager i G8-landenes topmøde.
Skt. Petersborg
Samtalerne med de russiske græsrodsbevægelser fandt sted, inden Bush senere spiser middag sammen med præsident Vladimir Putin, og var en tydelig understregning af, at Vesten ser alvorligt på, hvad man anser for manglende, demokratiske reformer af det russiske samfund for for indskrænkninger i pressefriheden.
Bush ankom en dag før de andre deltagere i topmødet for at møde Putin, før de egentlige forhandlinger går i gang.
Forholdet mellem USA og Rusland har gennem længere tid været køligt på baggrund af den amerikanske kritik - og det blev forværret, da vicepræsident Dick Cheney for kort tid siden fyrede en bredside af mod Moskva for manglende demokrati og for at udnytte de russiske energileverancer til Vesten som "afpresning".