Fire dræbte under nye israelske angreb i Libanon
Fire civile libanesere blev dræbt, og yderligere flere end 60 blev såret i forbindelse med israelske angreb fredag i Libanon, oplyser politiet.
Det betyder, at flere end 60 personer er blevet dræbt, siden den israelske offensiv mod mål i Libanon blev indledt for to dage siden.
Oplysningen om de nye dødsfald kom, efter at israelske kampfly tidligere fredag igen angreb Beiruts internationale lufthavn.
Det var tredje gang inden for 24 timer, at Israel angreb lufthavnen. Israelerne gennemførte torsdag en blokade fra luften og søen af Libanon og har på samme tid alvorligt beskadiget hovedlandevejen mellem Beirut og Syriens hovedstad, Damaskus.
/ritzau/