Hizbollah truer med at bombe Haifa
Hizbollah truer nu med at bombe den israelske havneby Haifa, hvis Israel angriber Libanons hovedstad, Beirut, eller dens sydlige forstæder, hvor Hizbollah står stærkt.
Dermed optrapper den libanesiske milits konfrontationen med Israel.
- Den Islamiske Modstandsbevægelse erklærer, at den vil bombe Haifa og de omkringliggende områder, hvis Beirut eller dens sydlige forstæder udsættes for direkte aggression, siger den syrisk støttede gruppe i en erklæring.
Hizbollahs advarsel kommer efter at Israel tidligere på dagen rådede Libanon til at evakuere alle indbyggere fra en bydel i det sydlige Bagdad, hvor den israelske efterretningstjeneste mener at Hizbollahleder Hassan Nasrallah bor.
Den israelske hær vil ikke kommentere på om Nasrallah er et militært mål.
Haifa er Israels tredjestørste by.
/ritzau/Reuters