Israel vil indføre blokade mod Libanon
Israel vil indføre en total blokade mod Libanon som en reaktion på onsdagens bortførelse af to israelske soldater, citerer den israelske hærs radio torsdag militære kilder for at oplyse.
Der var umiddelbart ingen officiel bekræftelse på oplysningen.
- Israel har planer om at afskære Libanon fra søen, luften og landjorden med henblik på at presse regeringen til at tage ansvaret for det sydlige Libanon, der nu kontrolleres af Hizbollah-militsen, rapporterer hærens radio.
(artikel opdateres)
/ritzau/