Israel er gået i offensiven

Hizbollahs angreb og kidnapningen af to israelske soldater er et forsøg på at afprøve den nye regering, vurderer rådgiver.

Jerusalem

I løbet af få timer i går fik Israel udvidet sin krigszone. Kampene er ikke længere begrænset til Gaza-området; nu er der regulære krigshandlinger ved den nordlige grænse til Libanon.

Israel har heller ikke længere kun ét gidseldrama - nu er der to.

Men hændelserne hænger sammen, mener Nimrod Barman, seniorrådgiver ved Center for Politisk Research i det israelske udenrigsministerium.

Hamas, som har kidnappet den 19-årige korporal Gilat Shalit ved grænsen til Gaza, og Hizbollah, som i går kidnappede to soldater på grænsen til Libanon, har det samme mål: De vil vise, at Israel er svag og har en svag regering, vurderer Nimrod Barman.

»Dette er en del af et større regionalt pres rettet mod Israel og Vesten. Både Hizbollah og Hamas har sammen med Syrien og Iran et ønske om at afprøve Israels nye regering for at se, hvordan regeringen tackler situationen. Få medlemmer af regeringen har militær erfaring, og derfor skal de afprøves,« siger Nimrod Barman.

Den israelske regering med premierminister Ehud Olmert i spidsen tacklede situationen få timer efter Hizbollahs angreb:

6.000 soldater blev indkaldt, og de første blev sendt ind i det sydlige Libanon allerede over middag onsdag.

Hizbollah har lagt op til at forhandle om fanger, men det bliver der under ingen omstændigheder tale om, understreger Nimrod Barman:

»Der er en opfattelse af, at Israel er lille og svag. Derfor er Hamas og Hizbollah overbeviste om, at vi vil gå med til at lave en aftale om fangerne, og at det kun er et spørgsmål om tid. Men det er det ikke. Vi afviser al udveksling af soldater og fanger,« siger han.

sanne.gram@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.