Bush til Saddam: Lad våbeninspektører vende tilbage

USAs præsident, George Bush, opfordrede mandag den irakiske præsident, Saddam Hussein, til at lade FN's våbeninspektører vende tilbage til Irak for at finde ud af, om Irak udvikler masseødelæggelsesvåben.

- Hvad angår Saddam Hussein, så skal han lade inspektørerne vende tilbage, så han kan vise os, at han ikke udvikler masseødelæggelsesvåben, sagde Bush på en pressekonference samtidig med, at der er spekulationer om, at Irak kan være USA's næste mål i krigen mod terrorisme.

På spørgsmålet om, hvad der vil ske, hvis Saddam Hussein ikke lader inspektørerne vende tilbage, svarede Bush: " Det finder han ud af".

Irak udviste våbeninspektørerne i 1998, og året efter afviste Irak en FN-resolution, der ville ophæve FN-sanktionerne mod landet, hvis våbeninspektørerne får lov at vende tilbage.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen