Syrien løslader 113 politiske fanger

Den syriske regering løslod lørdag 113 politiske fanger, hvoraf hovedparten er islamister, sagde en repræsentant for Den Syriske Menneskerettighedskomité til det franske nyhedsbureau AFP lørdag.

Fangerne blev benådet af præsident Bashar al-Assad. Hovedparten tilhørte det islamiske Muslimske Broderskab og gruppen Al-Tahrir, sagde menneskerettighedsaktivisten Aktham Naisse.

De resterende fanger var fra nationalistiske bevægelser. Nogle af dem havde været tilbageholdt i 15 år.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen