18 kvæstet ved bombeeksplosion i Algeriet

18 studerende blev kvæstet, heraf tre alvorligt, da en bombe i morges blev bragt til sprængning på en busstation i Algeriets hovedstad, Algier, oplyser politi- og hospitalskilder.

Den kraftige bombe eksploderede kl. 08.45 lokal tid på et tidspunkt, hvor busstationen var fyldt med folk. Bomben var sjult i en skoletaske, og "en terrorist, forklædt som studerende, har formentlig anbragt den der", mener politiet.

Bombesprængningen skaber frygt for en optrapning af volden i forbindelse med den hellige muslimske måned, ramadanen, der begyndte fredag.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen