EU-styrke mangler materiel

Bruxelles Slagplanen er klar, politikerne er enige, og det går fremad med at bemande og udstyre EU-landenes kommende indsatsstyrke på 60.000 mand, der fra 2003 med kort varsel skal kunne sættes ind over alt i verden.

Men kun på papiret. For nok kunne udenrigsministrene fra de 15 EU-lande mandag glæde sig over at planerne for den kommende udrykningsstyrke klart er forbedret i det seneste år, men ministrene kunne ikke skjule den pinagtige kendsgerning, at udrykningsstyrken indtil videre er en papirtiger.

Og mere og mere tyder på, at styrken forbliver på papiret, indtil forhandlingerne om den kommende EU-udvidelse falder på plads - antageligt tidligst om et års tid.

EU-landene har ganske vist en stor del af både tropperne og det militære isenkram, som de behøver, men styrken lider stadig under afgørende mangler. Det fremgår af en liste, som EU-landene offentliggjorde mandag, og som viser, at blandt andet kostbart udstyr som tunge transportfly, helikoptere, raketforsvar, overvågning på jorden og i luften stadig er uopfyldte ønsker på EU-styrkens ønskeseddel.

- Vi må ikke være bange for offentligt at erkende det arbejde, der resterer, og at det vil kræve fortsatte tilsagn om ressourcer, sagde EU-landenes særlige repræsentant i udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, Javier Solana, til udenrigsministrene.

Politiske forhindringer

Men EU's militære planer lider også under politiske forhindringer. Vigtige dele af indsatsstyrken er EU nødt til at låne af den vestlige forsvarsalliance, NATO, og her har Tyrkiet stukket en kæp i hjulet for EU. Tyrkerne vil ikke lade EU-landene låne NATO-styrker, medmindre Tyrkiet får indflydelse på de operationer, EU vil bruge NATO-styrkerne til. Det afviser EU med henvisning til, at Tyrkiet ikke er medlem af den Europæiske Union, og dér har striden stået siden sidste år i december, da EU-landene havde regnet med en løsning.

- Jeg tror ikke, at vi finder en løsning inden jul, siger en diplomatisk kilde om udsigterne til, at tyrkerne kommer i julestemning i år og giver sig i striden med EU.

Og dermed er der alvorlig risiko for, at tyrkerne vil bruge deres blokering af EU's forsvarsprojekt som et brækjern, der skal sikre Tyrkiet indflydelse på de ømfindtlige forhandlinger, der i løbet af 2002 skal afslutte forberedelserne af den kommende EU-udvidelse med op til 10 lande i Øst- og Centraleuropa, lyder vurderingen i Bruxelles.

Tyrkiet har mindst to interesser i EU-udvidelsen, dels den græsk-tyrkiske kontrovers om Cypern, der forhandler om EU-medlemskab, dels Tyrkiets eget ønske om at blive medlem af EU hurtigst muligt. Begge emner har de seneste uger gjort det i forvejen anspændte forhold mellem Bruxelles og Ankara betændt. Den tyrkiske regering har truet med at annektere den tyrkiskbesatte del af Cypern for at forhindre, at EU optager hele Cypern som nyt medlemsland.

Advarsel til Tyrkiet

Det fik i sidste uge EU's udvidelseskommissær, Günter Verheugen, til at advare tyrkerne om, at de i så fald ville udløse den hidtil alvorligste krise mellem EU og Tyrkiet, og at "det er svært at se", at en sådan krise kunne undgå at blive langvarig. Underforstået, at der så vil gå meget lang tid, før Tyrkiet kan få sit ønske om EU-medlemskab opfyldt.

Den verbale skudveksling fandt sted, efter at EU-kommissionen i en rapport om ansøgerlandene havde kritiseret Tyrkiet for at gøre for lidt for at beskytte menneskerettighederne og landets etniske minoriteter. Tyrkisk medlemskab af EU har i forvejen lange udsigter.

Med sin genstridighed er Tyrkiet godt i gang med at gøre sig til den alvorligste forhindring i de to for tiden mest vigtige projekter i EU-samarbejdet: udvidelsen mod øst og den militære side af EU-landenes udenrigspolitiske samarbejde. At EU-landene - på nær Danmark, der ikke deltager i udrykningsstyrken - oven i købet har lovet at erklære styrken delvis operationsklar i december måned, vil næppe formilde de europæiske stats- og regeringschefers følelser for regeringen i Ankara

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen