Japan godkender historisk militærhjælp til USA
Japan godkendte med en historisk beslutning fredag, at landets militær kan deltage i den amerikansk-ledede krig i Afghanistan. Dog uden at deltage i egentlige kamphandlinger.
Premierminister Junichiro Koizumis regering godkendte en Japan, der angav rammerne for det, der vil blive Japans første indsættelse af tropper uden for landets grænser i en krigssituation siden Anden Verdenskrig.
For at undgå en gentagelse af den diplomatisk pinlige situation fra 1991, da Tokyo-regeringen efter åbenlys ubeslutsomhed endte med næsten udelukkende at bidrage til USA's indsats i Golfkrigen ved at udskrive den ene check efter den anden på store beløb, har det japanske parlament i sidste måned vedtaget en lov, der giver det japanske militær ret til at rejse uden for landets grænser for at deltage i USA's militære operation i Afghanistan.
Loven gør det klart, hvilken rolle militæret kan og må spille uden at overtræde Japans grundlov, og den er et afgørende skridt på vejen mod at udvide de japanske væbnede styrkers operationsradius.
Regeringens talsmand, Yasuo Fukuda, udtalte fredag, at den plan, der er blevet godkendt i regeringen, gør det muligt at udsende to forsyningsskibe, op til tre destroyere, seks transportfly, et eller flere fly, der kan benyttes til forskelllige formål samt 1400 soldater over en seks måneders periode.
Fukuda sagde også, at de japanske "selvforsvarsstyrker", Jieitai, som landets hær officielt kaldes, skal operere fra flere steder, deriblandt øen Diego Garcia i det Indiske Ocean, Australien, Det Arabiske Hav samt Den Persiske Golf.
I planerne indgår også udsendelse af japansk militærpersonnel til støtte for humanitær bistand. Her er de endelige detaljer dog ikke på plads endnu.
Japan håber også på at komme til at spille en vigtig rolle i genopbygningen af Afghanistan, og landet skal sammen med USA være vært ved et multinationalt møde om netop det emne i Washington på tirsdag.
Den japanske regering vedtog ligeledes fredag at give 15,2 milliarder yen (cirka en milliard danske kroner) til forsvarsdepartementet til brug i kampen mod terrorisme. Regeringen kan derudover støtte de militære operationer med penge fra en reservefond på cirka 50 milliarder yen (cirka 3,5 milliarder danske kroner).
Blandt de uafklarede spørgsmål er, hvorvidt Japan skal sende en af landets fire Aegis-destroyere, som er udstyret med et sofistikeret radarsystem, der er i stand til at affyre mere end 10 raketter samtidig mod forskellige mål. Nyhedsmedier i Japan skrev dog, at det er usandsynligt, at Aegis-destroyeren vil være med i den styrke, der sendes afsted 26. november.
Parlamentarikere fra oppositionen og enkelte inden for regeringspartierne har udtrykt bekymring over en eventuel indlemmelse af Aegis-destroyeren i styrken, fordi de mener, at det ville være en overtrædelse af den japanske grundlov, der blev indført umddelbart efter Anden Verdenskrig. En grundlov, som skiftende japanske regeringer i årevis har fortolket som udtryk for et forbud mod "kollektivt selvforsvar" og dermed mod hjælp til allierede, der er blevet udsat for et angreb.
Japans militær har siden Anden Verdenskrig været begrænset af grundloven til næsten udelukkende at forsvare hjemlandet. I 1992 indførte man dog en lov, der tillod de japanske styrker at deltage i nogle fredsbevarende operationer i FN-regi, og i 1999 indgik USA og Japan en aftale om nye retningslinier, der gav militæret lov til at hjælpe amerikanske styrker i tilfælde af en regional krise.
Premierminister Junichiro Koizumi, der aldrig har lagt skjul på, at han med tiden ønsker at fjerne forbudet mod kollektivt selvforsvar, fik med henvisning til krigen mod terror presset den nye lov gennem det japanske parlament på rekordtid.
/ritzau/Reuters