Historisk nedrustning af atomlagre

Bush og Putin er enige om at reducere deres beholdninger af atomsprænghoveder til en tredjedel. Den historiske aftale overskygges af krigen mod terrorisme, og når det gælder missilskjold, er de to nye venner endnu ikke på samme side.

WASHINGTON - Ruslands og USA's enighed om, at de begge i løbet af en halv snes år vil reducere antallet af atomsprænghoveder til mindre end 2000, svarer til, at et fly bryder gennem lydmuren.

Det eneste, der manglede ved præsentationen af den historiske enighed, var det medfølgende brag, og de gigantiske overskrifter, som noget sådant ville have udløst for blot måneder siden.

Måske blev det hele mere stilfærdigt, fordi der trods alt endnu ikke er tale om nogen endelig aftale. USA taler om mellem 1700 og 2200 sprænghoveder, mens Vladimir Putin foreløbig nøjes med at love en reduktion på to tredjedele, hvilket giver et tal under 2000.

Stilheden skyldtes dog snarere, at topmødet mellem George W. Bush og den russiske præsident, der onsdag fortsatte på Bush's ranch i Crawford, Texas, efter terrorangreb og krig i Afghanistan synes at være ude af takt, når det gælder atomraketter.

Rigtige venner

De dramatiske reduktioner virker desuden næsten selvfølgelige, når de aftales af to mænd, der ikke synes at kunne blive trætte af at fortælle om deres nye venskab og om udsigterne til konstruktivt samarbejde og partnerskab mellem to tidligere fjender.

Ingen af delene bør dog overskygge, hvor vigtig reduktionen af atomvåben vil blive, eller hvor betydelige skridt de to præsidenter har taget på egen hånd.

I Washington skubbede George W. Bush således indvendinger fra generalerne i Pentagon til side. De militære eksperter havde sat 2300 som absolut minimum. Når der nu tales om 2200, er det blot en symbolsk erkendelse af dette synspunkt, men præsidenten foretrækker i virkeligheden bundgrænsen omkring 1700.

For Vladimir Putin er der også tale om en dristig enegang. Han ignorerede generalerne, der ønskede at holde fast ved de mange atomraketter, fordi de i virkeligheden er den sidste rest af, hvad engang var supermagten Sovjetunionens magtbase.

For ti år siden ved afslutningen af Den Kolde Krig havde begge supermagter mere end 10.000 atomsprænghoveder på langtrækkende raketter. START I aftalen fastlagde, at de skulle reduceres til 6000.

START II talte om en halvering af dette tal, men aftalen blev aldrig ratificeret, og en aftale mellem Bill Clinton og Boris Jeltsin om nedskæring til godt 2000 kom aldrig op fra startblokkene.

Terrorister spøger

Amerikanerne, der under Den Kolde Krig lærte, hvordan de skulle gå i skjul, hvis "Bomben" eksploderede, udtrykker tilfredshed med reduktionen. De er dog langt mere optaget af truslerne fra terroristerne, som uden avancerede våben kan sprede skræk og rædsel.

Præsident Bush er ivrig for at påpege, at den slags ikke udelukker, at terroristerne eller en enkelt slyngelstat senere vil forsøge at skaffe sig atomvåben.

»Vi gør os de største anstrengelser for at forhindre, at terrorister får fat i masseødelæggelsesvåben,« forklarede præsidenten, da han trådte frem i Det Hvide Hus med Vladimir Putin ved sin side.

Bush glemte manererne

Der er to sider af den sag. For det første reduktionen af atomsprænghoveder, for det andet det raketskjold, som George W. Bush ønsker at udvikle og opstille. Rusland har trods det første store gennembrud problemer med begge dele.

Moskva sætter pris på at blive behandlet som en ven, men venskaber kan som bekendt hurtigt slå revner. Derfor fastholdes ønsket om at få de dramatiske nedskæringer fastlagt i en bindende aftale med masser af underskrifter. Aftalen skal rumme kontrolforanstaltninger, inspektion og garantier.

George W. Bush hader den slags. Præsidenten har aldrig demonstreret nogen forståelse for diplomatiets mere sofistikerede dele og frygter, at en formel aftale vil resultere i endeløse forhandlinger og skænderier om detaljer.

Afskyen for den slags er så stor, at George W. Bush glemte de gode manerer, som mor Barbera givet har lært ham. To gange forsøgte han at afbryde sin gæst, da Putin tale om traktaters værdi.

Præsident Bush fastholdt, at den slags ikke længere er nødvendigt, men som en god ven demonstrerede han vilje til at være imødekommende.

»Jeg så manden i øjnene og trykkede ham på næven, men hvis vi har brug for at få det ned på et stykke papir, vil jeg gerne gøre det. Men det er, hvad vore regeringer gør i de næste ti år.«

Flere eksperter forsikrer, at præsidentens frygt for forsinkelser er ubegrundet. Når det i gamle dage tog så lang tid, var det bl.a., fordi begge parter mistænkte hinanden og arbejdede uden mål. Det går hurtigere, når målet er sat på forhånd.

Lang vej endnu

Mens første halvdel af topmødet således har sikret en historisk succes, har det også demonstreret, at de nye venner endnu har lang vej at gå, når det gælder missilskjold.

Vladimir Putin gjorde det klart, at Rusland ikke agter at opgive ABM-traktaten, skønt George W. Bush kalder den forældet. Amerikanerne håber, at Rusland vil gå med til en fortolkning af aftalen fra 1972, der tillader forsøg.

En sådan tilladelse kan gives samtidig med, at modstanden mod opstilling af et raketskjold fastholdes. Opstilling vil nemlig i bedste fald kunne ske i løbet af en årrække, og kun hvis det viser sig, at systemet kan fungere.

Uenigheden på dette punkt har om ikke andet gjort det klart, at der i Crawford er andet og mere end barbecue og pecan-tærte på menuen. Mens George W. Bush sætter venskab over alt, synes Vladimir Putin at handle efterprincippet: Venskab er godt, men sikkerhed er bedre.

klaus.justsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen