Østrig drejer skarpt til højre

BERLIN — Et ordentligt ryk til højre. Sådan ser det politiske landskab i Østrig ud, efter at vælgerne søndag havde sat deres kryds.

Med ca. 85 pct. af stemmerne optalt – de sidste er mestendels brevstemmer og bliver først talt op de kommende dage – stod det konservative parti som ventet til at blive størst med ca. 31-32 pct. af stemmerne. Det var en anelse i underkanten af meningsmålingernes spådomme, der havde tildelt partiet mindst 33 pct.

Til gengæld var der tæt løb om andenpladsen. Her lignede det nationalkonservative og indvandrerkritiske parti Frihedsparti (FPÖ) længe en oplagt kandidat, men da de tilgængelige krydser var talt op søndag aften, lå partiet som det tredjestørste med ca. 26 pct. af stemmerne.

Dermed så det ud til at være en anelse bagefter socialdemokraterne, som stod til knap 27 pct. af stemmerne.

Det bemærkelsesværdige ved resultatet er dog, at socialdemokraterne nærmest fik helt det samme resultat som ved det seneste valg, i 2013. Dengang rakte det bare til førstepladsen.

Østrigerne har dermed for alvor styrket både de konservative og Frihedspartiet.

Tendens understreges af, at der var flere, som stemte søndag, end ved valget i 2013. Ud af de godt 6,4 mio. stemmeberettigede østrigere deltog ca. 79 pct. Det er 4 pct. flere end ved seneste valg i 2013, hvor knap tre af fire østrigere gik hen og satte kryds.

Et mand ændrede valget

Det store spørgsmål er nu, hvem der danner regering med hvem. Hverken de konservative eller socialdemokraterne har udelukket at indgå i en regering med FPÖ.

Sidste gang det skete var i 2000, da de konservative og FPÖ dannede en koalition. Det fik dengang EU’s medlemslande til at indlede diplomatiske sanktioner imod Østrig.

Siden blev sanktionerne droppet, og i mellemtiden er de nationalkonservative partier vokset gevaldigt i de fleste andre lande. F.eks. blev franske Front National næststørst ved valget i Frankrig i maj måned. Og Alternative für Deutschland indtog tredjepladsen med knap 13 pct. af stemmerne, da tyskerne gik til valg den 24. september.

Alt tyder dog på, at det konservative parti med sin placering på førstepladsen kan sætte sig på kanslerposten i Wien. FPÖ har ikke gjort krav på den, og socialdemokraterne havde på forhånd udelukket det, hvis det ikke blev størst.

Men går man blot et par måneder tilbage, lå de konservative faktisk langt dårligere end både Frihedspartiet og socialdemokraterne. Årsagen til, at partiet nu er Østrigs største, hedder Sebastian Kurz.

Han er blot 31 år gammel og repræsenterer derfor et brud med de hidtidige generationer af politikere og ikke mindst med sit partis gamle linje. Faktisk var det mere eller mindre ham, som fremprovokerede valget søndag – i virkeligheden kunne det have ventet til 2018. Men Kurz, som indtil valget var udenrigsminister, har forstået at smede, mens jernet var varmt – og hans personlige popularitet blandt østrigerne var tårnhøj.

Det var den, fordi Kurz under flygtningekrisen var en af hovedkræfterne bag lukningen af Balkanruten, der sendte omtrent en mio. flygtninge og migranter igennem Østrig.

Dermed stod han som den suverænt bedst placerede kandidat til at overtage partiets ledelse i foråret.

Og det betød samtidigt, at han kunne fortsætte sin stramme asyl- og indvandrerpolitiske linje. F.eks. vil han have stoppet Middelhavsruten og sende flygtninge og migranter tilbage til Afrika, så de kan søge om asyl derfra. Et forslag, som der er massiv opbakning til blandt østrigerne.

Faktisk viste en rundspørge foretaget i dagene op til valget, at mere end halvdelen af de konservative vælgere stemte på partiet pga. Kurz. Så populær er ingen af de andre partiformænd.

En anden analyse viste ifølge tv-kanalen ORF, at 55 pct. af De konservatives vælgere havde sat kryds ved partiet pga. dets asyl- og integrationspolitik.

Chefredaktør for den østrigske avis Die Presse, Rainer Nowak, skrev i en kommentar på avisens hjemmeside, at det ikke er nu, Østrig er rykket til højre. Det skete allerede i 2015, da flygtningekrisen fandt sted.

»I flygtningekrisen argumenterede og handlede regeringen i lang tid imod det tavse flertal i landet. Det viste resultatet søndag ganske tydeligt.«

Kurz ændre landet

At Kurz har forstået beskeden fra vælgerne, bekræftede han under en tv-debat søndag aften. Her sagde han også, at han i bestræbelserne på at indgå en koalition ville forsøge at tale med alle andre partier. Valgresultatet var, vurderede han, en besked om »at ændre landet«.

Han lovede også at danne regering »så hurtigt som muligt«.

Et af de partier, der er gået mest tilbage, er De Grønne. Det stod søndag aften til ikke at nå over spærregrænsen på 4 pct.