Tyske politikere nåede hverken de unge eller de usikre vælgere

BERLIN — Solen bryder ikke rigtigt igennem skyerne. Berlin byder på en klassisk halvgrå lørdag formiddag i september.

Det afholder nu ikke indbyggerne fra at få ordnet indkøb til weekenden eller mødes til en snak med vennerne.

Tim Wermter, 24, får sig noget varmt at drikke på en café i midten af hovedstaden. Han har sendt sin stemme af sted med posten, så han behøver ikke tænke på at stå op og få sat kryds ved det tyske valg søndag.

Men det var nu ingen let beslutning:

»Jeg har store problemer med at finde ud af, hvor jeg hører til i det politiske landskab,« forklarer den unge fyr, som ellers netop er blevet færdig med at studere statskundskab.

Kedelig valgkamp

Sagen er, forklarer han, at valgkampen slet ikke har handlet om de emner, han går op i, dvs. klimaet, digitaliseringen og en voksende forskel på rig og fattig i Tyskland.

»Valgkampen har været kedelig. Politikerne har talt meget om indvandring, men vi har større problemer,« mener han.

Tim Wermter er på ingen måde den eneste unge, som er træt af valgkampen.

»Gudskelov, valgkampen er slut!« udbryder Lea, 24, som gerne vil fortælle, at hun er studerende, men helst ikke oplyse sit efternavn.

»Valgkampen burde handle mere om skole og uddannelse, men det har godt nok handlet meget om flygtningekrisen,« mener hun.

Faktisk viser en meningsmåling, at den tyske befolkning er enig med de unge. 57 pct. vurderer, at partiernes valgprogram slet ikke fokuserer nok på de emner, der er vigtige for yngre vælgere.

Flest ældre vælgere

Ligesom i mange andre lande har tyske politikere svært ved at få ungdommen i tale. Umiddelbart ser det ud til, at blot seks af ti mellem 21 og 25 år overhovedet deltager i valget.

Ovenikøbet er der så få vælgere under 30 år, at de blot udgør 16 pct. at de stemmeberettigede tyskere.

Derfor har politikerne i Danmarks store naboland yderligere den udfordring, at det langt bedre kan betale sig for dem at gå efter de ældre vælgere.

Faktisk er vælgerne ved dette valg ældre end nogensinde før. Hver anden vælger er over 52 år. Og blandt vælgere mellem 60 og 69 år stemmer fire af fem.

Meningsmålingen om de unge og valgkampen er bestilt af brancheforeningen Die Jungen Unternehmer, som repræsenterer iværksættere under 40. I en pressemeddelelse kritiserer foreningens formand, Hubertus Porschen, politikerne og mener, at »man giver de dyreste valgløfter til de talmæssigt stærkeste«.

Faktisk har de fleste partier lovet at gøre livet lettere for unge familier. Men intet har fyldt så meget i valgkampen, som flygtningekrisen har gjort det. Blandt de andre meget debatterede emner har især risikoen for fattigdom blandt ældre og manglen på varme hænder i Tyskland fyldt meget.

Ved det stadig ikke

De unge er ikke den eneste vælgergruppe, politikerne har svært ved at nå. For godt en uge siden viste en meningsmåling, at knap fire af ti vælgere endnu ikke har besluttet, hvor de vil sætte deres kryds.

Tendensen bekræftes af et valgredskab ved navn Wahl-Navi, altså et valgkompas på internettet. Her kan vælgerne oplyse deres meninger om forskellige emner, og så bliver det regnet ud, hvilke partier og kandidater der bedst repræsenterer den enkeltes holdninger.

Og, skriver tv-stationen RTL på sin hjemmeside, blot få dage før valget sagde 51 pct. af brugerne, at de endnu ikke havde besluttet, hvilket parti de ville stemme på.

Det er især de vælgere, som sympatiserer med socialdemokraterne, SPD, det liberale parti, FDP, og De Grønne, der er usikre.

De tyskere, som har tænkt sig at stemme på det konservative parti, CDU, det nationalkonservative Alternative für Deutschland og det yderligtgående venstrefløjsparti Die Linke, er til gengæld mere overbeviste om, hvor de vil sætte kryds.

Mens det gælder 60 pct. af de kvindelige vælgere, er blot 42 pct. af mændene i tvivl.

Og igen spiller alderen en rolle i tysk politik: jo ældre, des sikrere – og omvendt.

Fysikeren og boghandleren

Selfies, valgmøder, interviews og tv-debatter. I mange måneder har Tysklands siddende kansler, Angela Merkel, og hendes udfordrer, Martin Schulz, kæmpet om tyskernes gunst. Nu er afgørelsens time kommet.

SPD

Mærkesager

ARBEJDSMARKEDET: Arbejdsløshedsunderstøttelse skal udbetales i længere tid, hvis den arbejdssøgende videreuddanner sig. Partiet lover også, at man ikke vil hæve pensionsalderen, som i øjeblikket ligger på 65,5 år.

UDDANNELSE: Al uddannelse skal være gratis.

IMMIGRATION/INTEGRATION: SPD vil sende afviste asylsøgere hurtigere ud af Tyskland. Til gengæld vil partiet oprette et pointsystem for indvandringen. Det skal sørge for, at de udlændinge, der kommer til landet, har de faglige kvalifikationer, der er mangel på i Tyskland.

SIKKERHED: SPD vil oprette 15.000 nye stillinger hos politiet. Partiet vil ikke hæve udgifterne til forsvaret, selv om Tyskland bruger under de 2 pct. af BNP, som Nato kræver. I stedet vil SPD nedruste og forbyde eksporten af små våben uden for EU og Nato.

FAMILIEN: SPD vil gøre det gratis at få passet børn i vuggestue og børnehave. Desuden vil enlige forældre og børnefamilier i den lave ende af lønskalaen skulle betale mindre i indkomstskat. Finansieringen skal komme fra skattestigninger på de højere indtægter. Partiet vil også indføre såkaldte ”familiepenge” – 300 euro om måneden – for at give forældre mulighed for at gå ned i arbejdstid og tage sig af børnene eller pleje et familiemedlem.

CDU/CSU

Mærkesager

ERHVERVSLIVET: For de to konservative partier er et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv alfa og omega. De lover fuld beskæftigelse i 2025, dvs. blot 3 pct. arbejdsløse. Lige nu er der 5,5 pct.

IMMIGRATION/INTEGRATION: Flygtningekrisen fra 2015 må ikke gentage sig. Derfor vil de to partier indgå aftaler med afrikanske lande i stil med den, der blev lavet mellem EU og Tyrkiet. Desuden skal afviste asylsøgere hurtigere sendes hjem. Endelig skal børn, der fødes i Tyskland af forældre fra lande uden for EU, ikke længere have mulighed for dobbelt statsborgerskab.

SIKKERHED: Partierne vil styrke politiet med 15.000 nye stillinger. Forsvaret skal indtil 2024 styrkes med 18.000 nye ansatte. Desuden vil man hæve den andel af BNP, som bruges på forsvaret, fra 1,2 pct. til 2 pct., som Nato-medlemskabet kræver det.

FAMILIEN: Partierne ser sig som den klassiske kernefamilies forsvarere. Men i valgprogrammet bløder de definitionen en anelse op med formuleringen: »Vi respekterer de forskellige former for samliv«. Partierne vil bl.a. hæve børnepengene med et par hundrede kroner om måneden samt øge børnefradraget betragteligt.