Lektor: »Nordkorea er den sidste, der har interesse i væbnet konflikt. Det vil være selvmord«

Fordømmelserne fra det internationale samfund vælter ind, efter Nordkorea søndag har meldt ud, at regimet angiveligt har testet en brintbombe.

Det seneste nordkoreanske træk er et udtryk for, at vinduet for at tale sig frem til en diplomatisk løsning mellem regimet og USA samt dets allierede for alvor er klappet i, konstaterer Liselotte Odgaard, der forsker i Asien i ved Forsvarsakademiets Institut for Militærhistorie og Krigsteori.

»Vi har ventet på denne test i noget tid, og Nordkorea har formentlig holdt sig tilbage, fordi der har været et vindue, hvor man har kigget på, om man kunne snakke sig frem til en løsning om at få Nordkorea sit at nedfryse sit atomvåbenprogram i stil med Iran. Det vindue er lukket nu, fordi ingen vil give sig,« siger Liselotte Odgaard.

Den seneste optrapning skyldes ifølge lektoren, at USA trods opfordringer fra Kina og Rusland, afviste at nedtrappe eller aflyse en storstilet militærøvelse, som blev afholdt på den koreanske halvø mellem den 21. og 31. august. Nordkorea svarede med at teste tre kortrækkende missiler og dernæst et, som fløj over Japan.

Så besluttede USA, at Sydkorea og Japan skulle have lov til at opgradere sine missilforsvar, og senest har Nordkorea altså meddelt, at man har udført en bombetest. Om Nordkorea rent faktisk har testet en brintbombe eller "blot" en kraftig atombombe er indtil nu overladt til gisninger, for der er på nuværende tidspunkt ikke megen tilgængelig information om sprængningen.

Men uanset hvad er det en alvorlig situation og et signal om, at Nordkorea er klar til at angribe, hvis USA angriber først, mener Liselotte Odgaard.

Hun konstaterer, at der ikke er udsigt til at komme ud af kattepinen. Så hvad bliver det næste?

Flere missiltest og flere sanktioner, der ikke virker, lyder vurderingen.

Liselotte Odgaard forklarer, at Kina har varslet, at man vil skride ind, hvis USA angriber Nordkorea først, og for USA er der udsigt til uoverskuelige omkostninger ved et angreb. Omvendt er det også usandsynligt, at Nordkorea tager det første skridt mod en reel væbnet konflikt, mener hun.

»Nordkorea er den sidste, der har en interesse i væbnet konflikt, for det vil være selvmord, og nordkoreanerne er ikke selvmorderiske, så det er helt usandsynligt. Det kunne kun ske ved et scenarie, hvor der sker misforståelser, fordi eksempelvis Japan eller USA skyder et nordkoreansk missil ned, og Nordkorea opfatter det som et angreb,« siger hun.

Foruden signalværdien i Nordkoreas timing, er den lavpraktiske årsag til, at Nordkorea har foretaget sin sjette atomprøvesprængning, at man ikke kan komme tættere på fuldt funktionsdygtige pålidelige atomvåben uden at udføre flere test, siger Liselotte Odgaard.

Stormagterne omkring Nordkorea er ikke enige om handleplanen, og derfor er det for Nordkorea en nødvendighed at fortsætte for at kunne fremstille en realistisk trussel, siger hun og uddyber:

»Japan vil have USA til at lægge øget pres på Kina for at stoppe Nordkoreas atomvåben og missilprogram. USA kan ikke for alvor lægge pres på Kina, fordi landene har andre relationer, der skal kunne fungere. Sydkorea synes, at USA farer for hårdt frem og skulle have givet mere gulerod til Nordkorea, så de to allierede har ikke samme standpunkt, og det er dem, der ligger i skudlinjen, hvis noget går galt.«