83-årig pædofil mand er blevet idømt yderligere 11 år bag tremmer i Australien

Gerald Ridsdale har siddet i fængsel i 23 år.

Artiklens øverste billede
Ofrene for den katolske præsts overgreb er nu voksne mennesker, som hele livet har måttet leve med angst, selvmordstanker, depressioner og alkohol- og stofmisbrug. Her på billedet ses Paul Levey, et medlem af den gruppe af overlevende pædofili-ofre, som i 2016 deltog i en kommissionsundersøgelse af, om kirken dækkede over Ridsdale. Foto: AP Photo/Riccardo De Luca.

Da Gerald Ridsdale i 1994 først blev idømt fængsel, lød straffen på 12 måneder.

Nu har den i dag 83-årige pædofile mand siddet inde i 23 år - og han er netop blevet idømt 11 år mere bag tremmer, skriver The Guardian

Gerald Ridsdale ville nemlig på trods af sin fremskredne alder stadig være en trussel mod det lokalsamfund, han kom ud i, lød det fra dommeren, der torsdag også fremsatte datoen for, hvornår han kunne søge om prøveløsladelse igen. Det må han først om tre år.

Han blev i 1994 idømt et års fængsel for at have misbrugt ni drenge seksuelt, men siden dommen blev givet, har adskillige flere ofre trådt frem. I 2006 havde Gerald Ridsdale således erklæret sig skyldig i overgreb på i alt 54 børn, og i 2017 er han blevet fundet skyldig i at have misbrugt 65 børn. Børnene, han har misbrugt, har været helt ned til seks år gamle.

Ridsdale blev i 1961 udnævnt til katolsk præst i St. Patrick's Cathedral, hvor han fandt sine første ofre. I de næste 27 år blev han rykket rundt i flere andre sogn, mens han fortsat misbrugte børn, skriver The Guardian.

De seneste 12 sigtelser, som lå til grund for genåbningen af hans sag, involverede blandt andet alterdrenge, som havde været i træning hos Ridsdale, og en seksårig dreng, som Ridsdale begyndte at misbruge, efter drengens mor var død i en bilulykke. Dommeren fortalte ved domsafsigelsen også om en pige, der blev misbrugt af både sin far og Ridsdale fra hun var otte år gammel, og indtil hun fyldte 10 år.

For ofrene har Ridsdales overgreb betydet livsvarige mén; selvmordstanker, alkohol- og stofmisbrug, posttraumatisk stress-syndrom, asocial adfærd, depression, angst, seksuel dysfunktion og selvskade er blot nogle af de konsekvenser, ofrene har fortalt om i retten.

»Deres barndom er blevet ødelagt. De har levet med vrede, skyld, fornægtelse og skam hele deres liv. Mange af dem har fået deres tro og det, de har lært i kirken, fuldstændigt smadret,« lød det fra dommeren om de »uskyldige« ofre, da hun afsagde dom.

I 2015 kom det frem, at Australiens højeststående katolske kardinal, George Pell, som nu er finansminister for Pave Frans, var involveret i beslutningen om at flytte Ridsdale rundt i andre sogn, når pædofilianklagerne kom frem, og Ridsdale har derfor nået at være i mere end seks sogn, inden han blev fængslet.

George Pell står nu også selv anklaget for flere tilfælde af seksuelt overgreb mod unge drenge.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.