*

International

Yemen er truet af kolera

Krigen i Yemen har gjort landet til et nemt offer for en voksende koleraepidemi.

Ifølge WHO bliver omkring 5.000 mennesker syge af kolera bakterien hver dag og yderligere 450.000 er under mistanke for at have fået sygdommen. Størstedelen af de der bliver udsat for bakterien bliver ikke syge af den, men cirka 1 ud af 10 personer udvikler symptomer på sygdommen. De fleste kan behandles med saltvandsdrop, men risikoen for at dø af kolera mangedobles, når mange af patienterne i forvejen lider af underernæring og når mindre end halvdelen af landets sygehuse funktionsdygtige.

I skyggen af krigen, som raser i Yemen på andet år, spreder koleraen sig hastigt. Hvis sygdommen ikke behandles, kan kolera føre til døden inden for blot et døgn, efter at den er udbrudt.

Koleraepidemien begyndte i oktober 2016 og voksede frem til december.

Herefter svandt antallet af tilfælde, men udbruddet kom aldrig helt under kontrol. I maj i år indførte myndighederne i landet undtagelsestilstand for bedre at kunne håndtere det omfattende udbrud.

Ifølge Internationale Røde Kors er flere end 1800 døde siden april.

En pige leder efter genanvendelige materialer på en affaldsplads i Yemens hovedstad Sanaa. Foto: Hani Mohammed / AP
To drenge i udkanten af Sanaa på vej efter vand fra en brønd, som er mistænkt for at indeholde kolera bakterier. Foto: Hani Mohammed / AP
En pige drikker vand fra en brønd udenfor Sanaa, som er under mistanke for at være smittet med kolera bakterien. Foto: Hani Mohammed / AP
En pige indlagt på hospital i Sanaa i behandling for kolera. Foto: Hani Mohammed / AP
Folk henter vand ved en brønd uden for Sanaa, som er mistænkt for at være inficeret med kolera bakterier. Foto: Hani Mohammed / AP
En mand fylder en tankbil fra en godkendt brønd i Sanaa. Foto: Hani Mohammed / AP
Arbejdere fylder dunke med rent vand fra det centrale vandværk i Sanaa. Foto: Hani Mohammed / AP

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her