Tidligere israelsk premierminister får forkortet sin fængselsdom

Ehud Olmert afsoner en fængselsstraf på 27 måneder for korruption.

Artiklens øverste billede
Israels tidligere premierminister Ehud Olmert. Foto: Sebastian Scheiner/AP

Den tidligere premierminister i Israel Ehud Olmerts afsoningstid i fængslet ser ud til at blive kortere end ventet.

Det skriver den israelske avis Haaretz.

Olmert begyndte i en alder af 70 år at afsone en 27 måneder lang dom i februar 2016, efter han var blevet kendt skyldig i korruption og forsøg på at hindre politiets efterforskningsarbejde. Han var første eks-regeringsleder i Israel, som skulle afsone en fængselsstraf.

Ifølge det israelske medie har et appeludvalg kigget på den tidligere leders sag, og nu står han til at blive løsladt den 2. juli.

Olmert var premierminister fra 2006 til 2009. I maj 2015 blev han idømt til fængselafsoning på baggrund af forskellige anklager om, at han skulle have taget imod bestikkelse i begyndelsen af 00'erne.

Han blev fundet skyldig i at have taget imod 60.000 shekel (omkring 105.000 kroner) relateret til støtte af en valgkampagne. Hans dom blev desuden forlænget, fordi han blev kendt skyldig i at have forsøgt at overtale sin tidligere sekretær til ikke at vidne mod ham.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen