Demonstrant i Moskva: Politiet anholder tilfældige

Flere tusinde mennesker er mødt op i centrum af Moskva for at demonstrere mod korruption i det russiske styre.

Artiklens øverste billede
Politiet opfører sig aggressivt over for de demonstranter, der er mødt op i centrum af Moskva for at demonstrere mod korruption i det russiske styre. Foto: AP/Dmitri Lovetsky

Politiet opfører sig aggressivt over for de demonstranter, der er mødt op i centrum af Moskva for at demonstrere mod korruption i det russiske styre.

Det fortæller Maria Antonova, en 20-årig journaliststuderende, som er til stede ved demonstrationen.

- De anholder folk, hvis de råber slagsange og står med et russisk flag. Eller hvis de bare ikke kan lide dem, skriver Antonova, der betegner sig selv som en af demonstranterne, i en besked til Ritzau.

- De har lige arresteret en mand, der stod ved siden af mig og talte uden at gøre noget som helst.

Demonstrationen er indkaldt af oppositionspolitiker Aleksej Navalnij, som anklager regeringen for at være korrupt.

Den var oprindeligt planlagt et andet sted, men blev søndag flyttet til hjertet af den russiske hovedstad.

Det fik myndighederne til at kalde den ulovlig og advare mod at møde op. Men det har flere tusinde mennesker alligevel gjort ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fremmødte demonstranter råber ”skam”, ”Navalnij”, ”Rusland uden Putin”, og ”Rusland vil blive frit”, lyder det fra Maria Antonova.

Hun befinder sig på Tverskaja. Det er en af hovedgaderne i Moskva. En masse politibusser omkranser demonstrationen, og helikoptere flyver rundt over folkemængden.

Politiet opfører sig aggressivt over for de demonstranter, der er mødt op i centrum af Moskva for at demonstrere mod korruption i det russiske styre. Foto: AP/Alexander Zemlianichenko

Frygter du for din sikkerhed?

- En lille smule. Men jeg var også med ved en demonstration i marts, og jeg ved, hvordan man skal passe på sig selv. Men i Rusland ved man selvfølgelig aldrig, siger hun.

Flere end 200 personer er blevet tilbageholdt af politiet, skriver interesseorganisationen OVD-Info group ifølge nyhedsbureauet AFP.

Demonstrationen finder sted 12. juni, som er Ruslands nationaldag. Derfor er byen fyldt med mennesker. Nogle er ude for at fejre dagen, mens andre protesterer mod korruption.

Allerede inden demonstrationen blev Aleksej Navalnij hentet på sin bopæl og tilbageholdt af politiet. Det skrev dpa.

En talsperson for politikeren har desuden skrevet på Twitter, at strømmen er blevet slukket i Navalnijs kontor. Det stoppede en livesending fra kontoret.

Det forventes, at demonstrationer vil finde sted i 200 russiske byer.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.