Dyreven undgår straf: Gav vand til tørstige grise på vej til slagteriet nær Toronto
Den canadiske kvinde Anita Krajnc kunne have fået op mod 10 års fængsel for, hvad hun selv kalder en bamhjertighedsgerning.
Dyreværnsorganisationen Peta har kaldt det, som torsdag foregik i en canadisk retssal, for »skelsættende«.
En dommer besluttede i en meget omtalt og langvarig sag at droppe alle sigtelser og frikende den 49-årige kvinde Anita Krajnc, fordi hun en varm sommerdag i 2015 gav vand til tørstige grise i en svinetransport på vej mod slagteriet.
Sagen, der er blevet et samlingspunkt for dyreværnsorganisationer og dyrevenner over hele verden, er dermed afsluttet efter næsten to år.
Optrinet foregik i juni 2015, og en privat video har dokumenteret, hvad der skete, da grisetransporten stoppede ved et lyskryds nær storbyen Toronto, og Anita Krajnc sammen med en anden dyreværnsaktivist løb hen til lastbilen og gav grisene vand gennem lufthullerne i bilens sider.
Dette gjorde lastbilens chauffør så vred, at han steg ud og konfronterede de to dyrevenner.
»Jesus sagde: Hvis de er tørstige, så giv dem vand,« kan man høre Anita Krajnc sige.
»Ved du hvad? De er jo ikke mennesker, din dumme kælling,« lyder svaret fra lastbilchaufføren, som også stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også kun er vand, aktivisterne giver til grisene.
Grisenes ejer lagde kort tid efter sag an mod Anita Krajnc, der bl.a. blev sigtet for at krænke den private ejendomsret, da svin ifølge canadisk lov bliver betragtet som ejendom. Svinebonden har senere forklaret til The Guardian, at han både var bekymret for sit produkt - altså sine svin - og for aktivisternes sikkerhed, når de løber ud i trafikken for at give vand til grisene.
Den oprindelige strafferamme lød på hele 10 års fængsel for ugerningen.
Anita Krajnc er grundlægger af organisationen ”Toronto Pig Save”, som netop arbejder for, at grise skal betragtes som levende væsener og ikke som ejendom. Flere gange har Krajnc og andre aktivister også omringet svinetransporter for at give dyrene vand. Noget, der ifølge svinebonden kan udgøre en sundhedsfare for grisene.
Dyrevennerne, på den anden side, har fastholdt, at dyrene led under de lange transporter i sommervarmen, og at det blot var et udtryk for medfølelse og sympati, at de besluttede at give grisene vand. I oktober sidste år skrev Anita Krajnc et indlæg i The Guardian, hvor hun skrev, at hun fandt det »forkert at vende ryggen til lidende væsener«.
»Hvis de grise havde været hunde, ville folk have set mig som en helt,« skrev hun og henviste til, at en dyrlæge under retssagen havde bekræftet, at nogle af grisene skummede om munden og hev efter vejret, hvilket indikerer, at de lider alvorlig nød.
Da dommeren torsdag afsluttede den årelange sag, skete det med den begrundelse, at alle slagtesvinene var nået frem til slagteriet, og at slagteriet aldrig havde afvist nogle svin, på trods af at man vidste, at de undervejs havde fået vand af dyrevennerne. Svinebonden havde derfor ikke lidt noget tab, og der var ikke sket skade på hans ejendom.
Frifindelsen trak ifølge canadiske medier, der har fulgt sagen, højlydte jubelråb fra dyreværnsorganisationer, som var til stede i retssalen.
»Slå et slag for medfølelsen! Tillykke, Anita,« skriver Toronto Pig Save på sin hjemmeside, mens organisationen Peta kalder afgørelsen for »en sejr«.
Sagen har sat fokus på udfordringen med at betragte dyr som ejendom frem for individer, og selv om Toronto Pig Save og ligesindede er glade for frifindelsen, er der ikke blevet lavet noget om i lovgivningen, som man havde håbet på. Dyrevennerne tror dog, at dommen er udtryk for en holdningsændring i samfundet.
»Der har længe været den konsensus, at produktionsdyr er menneskets ejendom. Dyrenes tarv og rettigheder har vi ikke rigtig regnet for noget. Men nu begynder vi at forstå, at billig bacon ikke er en god nok grund til at vende os væk fra dyrenes lidelser. Vi begynder at forstå, at svineproduktion er en etisk udfordring, vi skal tænke over,« skriver advokat og forkæmper for dyrs rettigheder Anna Pippus i en kommentar i den canadiske avis The Globe and Mail.
Svinebønderne, på den anden side, frygter, at frifindelsen er en slags blåstempling af aktivisme, og at dyreværnsaktivister nu kan påvirke deres levebrød i højere grad.
»De truer en fuldt lovlig produktion og udgør en fare for fødevaresikkerheden,« lyder det i en fælles pressemeddelelse fra de canadiske fødevareproducenter.