Eksperter: Det vil kræve tusindvis af agenter at følge alle terrormistænkte

Det kræver mindst 30 efterretningsagenter i døgnet at overvåge og følge bare en enkelt person, som mistænkes for terror eller islamisk ekstremisme.

Hertil kommer et stort apparat med tolke, sagsbehandlere og teknisk personale til overvågning som f.eks. telefonaflytning.

Det oplyser Frank Jensen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) og terroranalytiker hos TV 2. Han fremlægger tallet som en af forklaringerne på, hvorfor det igen og igen kan lade sig gøre, at europæiske storbyer rammes af terrorangreb begået af personer, som myndighederne tidligere har haft i søgelyset.

Den svenske efterretningstjeneste Säpo har tidligere fået informationer om den 39-årige usbeker, som er anholdt for fredagens terrorangreb med en lastbil i Stockholm. Det samme var tilfældet ved terrorangrebene i København, London, Berlin, Bruxelles og Paris: Terrorangrebene blev begået af personer, som myndighederne tidligere har været opmærksomme på i forbindelse med islamisk ekstremisme. Den 17-årig russiske statsborger, som mandag aften blev varetægtsfængslet i Oslo for terrorplaner, har også tidligere været i myndighedernes søgelys.

Frankrig lagde tal frem

Frank Jensens tal bygger på en opgørelse fra Frankrig, der pga. de mange terrorangreb mod landet helt åbent har valgt at fortælle, hvor svært og omfattende det ville være at overvåge alle mistænkte. Storbritannien har senere fremlagt lignende tal, men i Danmark er det stadig hemmeligt, hvor mange agenter der skal bruges til at overvåge en mistænkt. Men der er ingen grund til at tro, at tallet er anderledes i Danmark, siger den tidligere chef i PET.

»Hvis vi nu antager som et fiktivt tal, at der er 200 i Danmark med sympatier for Islamisk Stat, så ville det kræve 6.000 efterretningsagenter at overvåge dem hele døgnet. Hertil kommer tolke, sagsbehandlere og teknisk overvågning. Der er i alt 850 mennesker ansat i PET, så det kan slet ikke lade sig gøre,« siger Frank Jensen.

Derfor må myndighederne ifølge Frank Jensen »bruge kræfterne på de personer, der vurderes som potentielt farlige«. Det kan f.eks. være tidligere syrienkrigere eller personer, der har sagt, at de måske vil udføre attentater.

Samme budskab kommer fra Carsten Bagge Laustsen, der er terrorforsker og lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han siger, at det er umuligt at døgnovervåge og følge alle, der på den ene eller anden måde tidligere har været i myndighedernes fokus i forbindelse med islamisk ekstremisme eller mistanke om radikalisering.

»Det ville kræve en mandsopdækning døgnet rundt, hvis man skulle forhindre et angreb fra en person, der sætter sig ind i en lastbil og kører ind i folk. Det er fuldstændig urealistisk. Det er der slet ikke ressourcer til,« siger han og peger på, at politiet heller ikke konstant overvåger almindelige kriminelle, der også er registreret i systemet.

Den mistænkte bag lastbil-angrebet i Stockholm skulle udvises af Sverige, men havde holdt sig skjult for de svenske myndigheder. Forløbet ligner næsten en gentagelse af, hvad der skete i Berlin. Før jul kørte den unge tuneser Anis Amri en lastbil ind i et julemarked og dræbte 12 mennesker. Også han havde søgt asyl og var forsøgt udvist, først af Italien og siden af Tyskland.

I Danmark vil Socialdemokratiet have såvel justitsministeren som udlændingeministeren i samråd for at sikre, at der er kontrol med udviste asylsøgere.

Under et samråd om udlændinge for nylig forklarede de to ministre, at der ikke er tal på, hvor mange udlændinge der opholder sig ulovligt her i landet. Og udlændingeminister Inger Støjberg (V) oplyste også, at man ikke fører kontrol med, hvor asylsøgere tager hen, når de får afslag på asyl.

Syrienkrigere er værre

Men ifølge Carsten Bagge Laustsen skal man passe på med at konkludere, at afviste asylsøgere, der opholder sig illegalt i Danmark, nu udgør en stor terrortrussel. Det er der kun få eksempler på, heriblandt Berlin og Stockholm. Men de illegale kan dog godt udgøre en trussel, hvis de på grund af et afslag på asyl ønsker at hævne sig på samfundet, siger han.

»Hvis folk får afvist asyl, kan der opstå en form for forbitrelse. Opholder de sig illegalt i landet, har de brug for et netværk, der godt kan være islamistiske netværk. Der kan godt ske en nyradikalisering, efter at vedkommende har fået afvist en asylansøgning,« siger Bagge Laustsen.

Men han understreger, at en afvist asylsøger ikke er den typiske profil på en terrorist. Hjemvendte syrienkrigere med våbenerfaring er f.eks. en langt større trussel.

Frank Jensen opfordrer til gengæld myndighederne til at skærpe fokus på, om der er radikaliserede personer blandt afviste asylsøgere:

»Det vil nok fremadrettet være en rigtig god idé, hvis man afviser nogen pga. deres radikale synspunkter, at man så holder rigtig meget snor i dem, indtil de kommer ud af landet.«

Under samrådet oplyste regeringen, at 1.518 personer har fået endeligt afslag på asyl i 2015 og 2016. Af dem er 435 rejst ud.