Egypten-forsker: Det svarer til at bombe en dansk kirke juleaften

To bombeangreb har søndag dræbt mindst 36 mennesker i Egypten.

Artiklens øverste billede
Det første bombeangreb ramte en fyldt kirke i den egyptiske by Tanta. Foto: Nariman El-Moft/AP

Mindst 36 mennesker er søndag blevet dræbt i eksplosioner ved to forskellige kirker i Egypten.

Omkring 25 mennesker blev dræbt og 60 blev såret ved en eksplosion i en kirke i den egyptiske by Tanta. Senere sprang der også en bombe i St. Marks Koptiske kirke, som dræbte omkring 11 mennesker.

Eksplosionerne ramte begge koptiske kirker, som benyttes af det koptisk kristne mindretal i Egypten. Begge kirke var fyldte i anledningen af palmesøndag.

Det er endnu uvist, hvem der står bag angrebene, men uanset hvad, så er det et direkte forsøg på svække det egyptiske styre, forklarer Jakob Erle, der har boet og arbejdet i flere år i Egypten som direktør for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut.

»Styret har bebudet, at kristne kan leve i sikkerhed, og at de vil blive beskyttet, og ved at bombe to fyldte kirker i en højtid ligner det en politisk aktion, og det svarer til at bombe en dansk folkekirke juleaften. Det er et forsøg på at fjerne styrets berettigelse,« siger Jakob Erle.

Islamistiske grupper, deriblandt Islamisk Stat og Det Muslimske Broderskab, har tidligere stået bag bombeangreb på de kristne koptere i Egypten.

I december tog Islamisk Stat skylden for et bombeangreb ved en koptisk kirke i Kairo, hvor 25 mennesker blev dræbt.

Hvorfor er koptiske kristne målet?

»De kristne er ikke så meget målet. Det handler mere om at ramme og svække det styre, som overtog efter militærkuppet i 2012, hvor Mohamed Mursi blev fjernet fra præsidentembeddet. Det kristne mindretal er bare et redskab i forsøget på at ramme det styre,« vurderer Jakob Erle.

I 2011 blev Hosni Mubarak afsat ved et militærtkup. Mohamed Mursi og Det Muslimske Broderskab overtog, efter de vandt valget i 2012. Men i 2013 måtte Mursis styre lide samme skæbne, som Mubarak, da Det Muslimske Broderskab og Mursi blev fjernet fra magten ved et nyt militærtkup i 2013.

Herefter overtog Adly Mansour præsidentposten, indtil Adel Fattah al-Sisi blev valgt til ny præsident i 2014, og han har styret Egypten lige siden.

Ifølge Jakob Erle skal de mulige gerningsmænd findes blandt al-Sisis modstandere.

»Det kan være Islamisk Stat eller andre grupperinger, som igennem de tidligere revolutioner, hvor mange har mistet venner og familiemedlemmer, har følt sig trådt på af det nye styre, og som er gået hen og blevet radikaliserede,« siger Jakob Erle.

Opdatering: Ifølge AFP har Islamisk Stat taget skylden for begge angreb.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.