Tyskland undersøger mulig spionage mod Erdogans modstandere
Tyrkiske konsulater og imamer mistænkes for spionage af præsidentkritikere, ifølge lækkede dokumenter.
Lækkede dokumenter hævder, at tyrkiske konsulater og religiøse personer er indblandet i spionage og efterretningsvirksomhed.
Det har fået Tyskland til at indlede en undersøgelse af en tyrkisk statslig religiøs organisation, som anklages for at spionere på vegne af den tyrkiske regering som følge af sommerens kupforsøg mod landets præsiden, Recep Tayyip Erdogan. Det skriver den engelske avis The Independent.
Anklagerne om spionage er angiveligt rettet mod Halife Keskin, der er vicechef for religionspræsidiet i Tyrkiet.
Ifølge The Independent fortæller flere tyske medier, at efterforskerne er i besiddelse af et dokument, der skulle bevise af Keskin personligt instruerede tyrkiske missionere og imamer i hele verden til at spionere mod påståede medlemmer af den tyrkiske Gülen-bevægelse, som anses af Tyrkiets præsident for at stå bag kupforsøget mod hans regning tilbage i juli.
Tyrkiske statsimamer udsendt rundt om i hele verden arbejder for det statslige direktorat Diyanet, og det skulle ifølge de lækkede dokumenter være Diynaet, der har bedt tyrkiske konsuler i 35 lande bl.a. i Australien, Mongoliet, Mauretanien og Nigeria om at indsamle oplysninger om Gülen- tilhængerne.
Tyske, østrigske og schweiziske myndigheder har alle lanceret undersøgelser af, om Tyrkiet har udført ulovlig spionage på deres jord.
En østrigsk politiker har ifølge den engelske avis i denne uge offentliggjort flere dokumenter, der påstod, at tyrkiske konsulater på fire kontinenter har sendt rapporter til regeringskontorerne i Ankara med oplysninger om Gülen-tilhængere efter opfordring fra den tyrkiske regering tilbage i september sidste år.
Til The Independent udtaler den østrigske politiker Peter Pilz, som udleverde dokumenterne:
»Der er helt klart et globalt netværk af informanter.« Og han tilføjer:
»Vi kan ikke sige præcist, hvor lang tid det tog at opbygge dette netværk. Jeg antager, at det er sket i løbet af få år.«
Blandt de udlevede dokumenter var en efterspørgsel efter oplysninger om Gülen-tilhængere fra 20. september 2017, og ifølge den engelske avis skulle de returnerede rapporter bl.a. indholde navne, adresser, oplysninger om aktiviteter på sociale medier på modstandere af Erdogan. Også Gülen-positive skoler og politikere skulle være angivet i rapporterne.
Tyrkiet har nægtet alle anklager om at have brugt religiøse organisationer i Europa til at udspionere kritikere af præsidenten. Ifølge The Independent kalder en højtstående embedsmand de seneste påstande for »helt forkerte«.
De europæiske myndigheder har ikke oplyst, hvordan den påstået spionage skulle have fundet sted.
Men den religiøse del af den Tyrkiske ambassade i Østrig skulle have sagt noget modstridende, skriver The Independent. Den skulle til en lokalavis have fortalt, at der er pligt for religiøse grupper til at kontrollere at folk af tyrkisk oprindelse ikke bliver »radikaliseret« af Gülen.
Spionagesagen blev intensiveret i Tyskland, da lederen af Tyrkiets MIT-efterretningstjeneste ville have hjælp til at udspionere hundredvis af formodede Gülen-tilhængere fra den tyske udenrigsefterretningstjeneste under sidste måneds sikkerhedskonference i München.
Det fik Boris Pistorius, indenrigsminister i delstaten Niedersachsen, til at sige, at der »ingen beviser var for, at Gülen- tilhængere i Tyskland havde noget at gøre med kupforsøget.«
Lederen af Gülen-bebvægelsen, Fethullah Gülen, har nægtet, at hans bevægelse stod bag kupforsøget mod Ergodan, og hverken den amerikanske eller flere europæiske regeringer har fundet beviser for påstanden.
Men den amerikanske del af bevægelsen indrømmer, at det ikke er usandsynligt, at nogle af dens medlemmer kan have deltaget i kupforsøget, som kostede over hundred mennesker livet og har udløst undtagelsestilsand i Tyrkiet. Efterfølgende er der fra den tyrkiske regerings side blevet slået hårdt ned på alle, der mistænkes for at være i ledtog med Gülen.
Mange er blevet fængslet, medier er blevet lukket og den tyrkiske regering har også bedt USA om udlevering af Fethullah Gülen, men fik afslag af den daværende amerikanske regering under Barack Obama.
Afslaget på en udlevering af Gülen har forværret forholdet mellem USA og store dele af Vesteuropa på den ene side og Tyrkiet på den anden. Den politiske stridighed nåede sit toppunkt hidtil midt i marts, da Holland nægtede den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, at flyve til Rotterdam for at deltage i et valgmøde for udenlandsk stemmeberettigede tyrkere forud for en folkeafstemning 16. april om en ændring af forfatningen.
Det fik tyrkerne til at afbryde de diplomatiske forbindelser på højeste niveau.
Tyrkiets præsident har også langet hårdt ud mod Tyskland efter tyrkiske valgmøder er blevet aflyst - af hensyn til skikkerheden. Den melding fik Erdogan til at beskylde tyskerne for nazivirksomhed. Også Østrig har er blevet sammenlignet med nazisterne.